Krav til almene boligområder kan føre til diskrimination

Institut for Menneskerettigheder har netop sendt et høringssvar til en række lovændringer, der blandt andet skal ændre terminologien omkring udsatte almene boligområder og indføre en ny kategori af boligområder.

Instituttet opfordrer regeringen til at ændre flere centrale dele af forslaget, inden det fremsættes for Folketinget.

Risiko for diskrimination af personer med etnisk minoritetsbaggrund

Siden de første initiativer mod såkaldte ”ghettoområder” blev indført i 2018, har Institut for Menneskerettigheder advaret om, at reglerne kunne føre til diskrimination af mennesker med ikkevestlig baggrund. Det skyldes, at boligområderne blandt andet kategoriseres ud fra beboernes etniske oprindelse.

”Når beboere mister deres hjem, og bygninger rives ned, fordi der bor for mange med ikkevestlig oprindelse, er der en reel risiko for, at beboere med en etnisk minoritetsbaggrund mister deres hjem på grund af deres etnicitet. I de tilfælde vil der være tale om diskrimination,” siger Maria Ventegodt.

Det aktuelle forslag fjerner ikke risikoen for diskrimination. Den etniske sammensætning af beboerne er stadig et kriterie for, om et boligområde anses for udsat. De tidligere ”ghettoområder” omdøbes til ”parallelsamfund” og ”hårde ghettoer” til ”omdannelsesområder”. 

For at undgå diskrimination anbefaler Institut for Menneskerettigheder, at etnisk oprindelse fjernes fra kriterierne for, hvornår et område er et "forebyggelsesområde". Instituttet advarer desuden mod at indføre terminologien ”parallelsamfund”, da det – ligesom ”ghetto” – kan være stigmatiserende og dermed diskriminerende.

Krav til beskæftigelse og indtægt rammer udsatte grupper

Samtidig indføres en helt ny kategori af boligområder, som også er knyttet til etnicitet, så et alment boligområde med mere end 30 procent beboere med ikkevestlig oprindelse, som samtidig opfylder to ud af fire socioøkonomiske kriterier, fremover vil blive være kategoriseret som ”forebyggelsesområde”.

Ifølge forslaget vil der i de såkaldte ”forebyggelsesområder” blive stillet skærpede krav til beboernes beskæftigelse og indtægt, inden de kan få en bolig i disse områder.

”De højere krav til beskæftigelse og indtægt vil alt andet lige ramme personer med handicap, etniske minoriteter og socialt udsatte hårdere end andre. Det skyldes, at de grupper er overrepræsenterede blandt personer, der er uden job og modtager sociale ydelser. Indføres reglerne, som de fremgår af forslaget, vil disse grupper få endnu sværere ved at få en bolig i store dele af den almene boligsektor,” siger Maria Ventegodt.