Kriminalforsorgen er på trapperne med retningslinjer for kønsminoriteter
Retten til trygt at kunne udtrykke sit køn og leve som den, man er, udgør et vigtigt element af retten til privatliv. Dette gælder også, når man sidder i fængsel.
Derfor anbefaler Institut for Menneskerettigheder i ny analyse, at der indføres klare retningslinjer for, hvordan fængslerne håndterer og beskytter kønsminoriteter som interkønnede og transpersoner.
”Alle mennesker har ret til at blive behandlet med værdighed og respekt og til at blive beskyttet mod overgreb og diskrimination. De rettigheder gælder også for kønsminoriteter i fængslerne,” siger Morten Emmerik Wøldike, leder af Institut for Menneskerettigheders arbejde med kønsligestilling og LGBTI+.
LGBTI+ er den internationale fællesbetegnelse for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interkønnede. Når vi skriver om “kønsminoriteter”, refererer det primært til I'et og T'et i LGBTI+, nemlig transpersoner og interkønnede. Nonbinære eller queerpersoner hører også til gruppen af kønsminoriteter.
Transpersoner er en fællesbetegnelse for personer med en kønsidentitet eller et kønsudtryk, som i større eller mindre grad ikke er i overensstemmelse med det køn, de blev tildelt ved fødslen.
Interkønnet er en fællesbetegnelse for personer med medfødte variationer i deres fysiske kønskarakteristika, hvor deres kønsanatomi, reproduktive organer og/eller kromosommønstre ikke passer med den typiske, medicinske definition af hunkøn og hankøn.
Nonbinær er en fællesbetegnelse for personer, der ikke identificerer sig som enten mand eller kvinde og dermed heller ikke med det køn, de blev tildelt ved fødslen.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at retningslinjer for kønsminoriteter i fængslerne indeholder klare principper for placering af kønsminoriteter i mande- og kvindeafdelinger, regler for kropsvisitation, initiativer til beskyttelse mod overgreb, trusler og chikane samt regler om adgang til sundhedsydelser.
Indsatte har ret til beskyttelse
Indsatte i fængsler har særligt krav på beskyttelse, fordi de er i statens varetægt. De har blandt andet ret til at blive beskyttet mod overgreb og diskrimination og til at få adgang til de samme sundhedsydelser som andre borgere i samfundet.
Både Norge, Sverige, Finland og Storbritannien har indført regler for, hvordan fængsler skal håndtere indsatte, der tilhører en kønsminoritet. Reglerne gælder for eksempel transpersoner og interkønnede, der trygt skal kunne afsone en straf uden at blive udsat for vold eller seksuelle overgreb.
Alle mennesker har ret til at blive behandlet med værdighed og respekt og til at blive beskyttet mod overgreb og diskrimination. De rettigheder gælder også for kønsminoriteter i fængslerne.
Kriminalforsorgen har endnu ingen retningslinjer for håndteringen af kønsminoriteter i fængsler, men de er sandsynligvis på vej. På baggrund af Institut for Menneskerettigheders analyse er Kriminalforsorgen nemlig i gang med at formulere et sæt retningslinjer. De skal sikre, at danske fængsler er klædt på til at håndtere og beskytte kønsminoriteter.
”Det må ikke være sådan, at kønsminoriteter gemmer sig eller går i isolationsfængsling af frygt for deres sikkerhed i fængslerne. Retningslinjer skal være med til at give sikre og trygge forhold for kønsminoriteter under varetægtsfængsling og afsoning,” siger Morten Emmerik Wøldike.
Kønsminoriteter er særligt udsatte
Der er god grund til at tro, at kønsminoriteter som transpersoner og interkønnede er særligt udsatte i fængslerne. Transpersoner og interkønnede er nemlig generelt hyppigere ofre for diskrimination, trusler, vold og overgreb end den øvrige befolkning. De har også dårligere fysisk og psykisk sundhed, og deres rettigheder kommer let under pres.
De få udenlandske undersøgelser, der forsøger at afdække vilkårene for kønsminoriteter i fængsler, tegner et lignende billede: De viser, at kønsminoriteter i højere grad risikerer at blive udsat for vold og seksuelle overgreb, når de sidder i fængsel.
Der findes endnu ingen danske eller nordiske undersøgelser af forholdene for kønsminoriteter i fængsler eller arresthuse.
”Mere viden om vilkårene for indsatte kønsminoriteter er helt afgørende for at kunne sikre en effektiv beskyttelse af deres rettigheder,” siger Morten Emmerik Wøldike.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler på den baggrund, at der bliver indsamlet mere viden på området, for eksempel ved at Kriminalforsorgen genoptager deres årlige brugerundersøgelser.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
- Justitsministeriet udarbejder retningslinjer for håndteringen af kønsminoriteter i danske fængsler og arresthuse, herunder principper for placering i mande- og kvindeafdelinger, regler for kropsvisitation, initiativer til beskyttelse mod overgreb, trusler og chikane samt adgang til sundhedsydelser.
- Direktoratet for Kriminalforsorgen tilvejebringer et tilstrækkeligt vidensgrundlag om kønsminoriteter, der er indsatte, for eksempel ved at genoptage de årlige brugerundersøgelser.
- Justitsministeriet og Direktoratet for Kriminalforsorgen iværksætter yderligere initiativer, der kan bidrage til at sikre kønsminoriteters rettigheder i fængsler og arresthuse, for eksempel gennem uddannelse af personale om diskrimination og udsathed, information til indsatte om deres rettigheder samt ansættelse af ressourcepersoner.