Seksuel chikane

Lovændringer skal forebygge seksuel chikane mere effektivt

Kvinder holder hånd afværgende foran sig
Seksuel chikane er et udbredt samfundsproblem, og det bør lovgivningen afspejle. I ny analyse anbefaler Institut for Menneskerettigheder skærpet lovgivning for at beskytte ofre for seksuel chikane.

Den nuværende danske lovgivning om seksuel chikane bygger på en antagelse om, at seksuel chikane forekommer meget sjældent.

Der skal derfor rigtig meget til, før arbejdsgivere i dag bliver pålagt ansvar i sager om seksuel chikane, og når de gør, koster det dem alt for lidt.

Med anden bølge af #MeToo er det blevet tydeligt, at seksuel chikane ikke kan isoleres til få enkeltstående og uforudsete sager. Nej, det har vist sig at være et mere omfattende samfundsproblem, der berører langt de fleste brancher.

Derfor skal arbejdsgivere i højere grad kunne ifalde ansvar over for ofre for seksuel chikane, som arbejdsgiveren ikke har gjort tilstrækkeligt for at forebygge.

Det mener Institut for Menneskerettigheder, der udgiver analyse med konkrete bud på ændringer af ligebehandlingslovens bestemmelser om seksuel chikane.

”Vi må have arbejdsgiverne på banen for at modgå og forebygge seksuel chikane. Som det er nu, kan arbejdsgiverne ofte forholde sig passivt, indtil de bliver informeret om konkrete hændelser. De skal ikke lægge til grund, at risikoen for seksuel chikane altid er til stede,” forklarer Maria Ventegodt, der er ligebehandlingschef på Institut for Menneskerettigheder.

Så længe arbejdsgivere kan vende det blinde øje til risikoen for seksuel chikane, og ofrene har svært ved at komme igennem retssystemet med deres sag, bliver det svært at gennemføre den kulturændring, der efterlyses.
​​​​
Maria Ventegodt, ligebehandlingschef, Institut for Menneskerettigheder

En dom fra Østre Landsret i 2016 stadfæstede, at en arbejdsgiver ikke kunne dømmes, da en mellemleder havde taget en kollega på låret og stillet seksuelle spørgsmål, fordi arbejdsgiveren reagerede, da vedkommende fandt ud af det. Men arbejdsgiveren burde kunne ifalde ansvar allerede første gang, seksuel chikane finder sted, hvis arbejdsgiveren ikke har gjort nok for at forebygge, at det sker.

Arbejdsmiljøloven pålægger allerede i dag arbejdsgivere at forebygge seksuel chikane, men den forpligtelse er ikke direkte afspejlet i ligebehandlingslovgivningen om arbejdsgiverens ansvar over for ofre for seksuel chikane.

Ofrene skal stilles bedre i retssager

Der rejses få sager om seksuel chikane i Danmark. Ofrene for seksuel chikane står også dårligt i retssager, fordi det ofte er vanskeligt at bevise.

”Seksuel chikane handler ofte om uønskede berøringer eller ubehagelige sjofle kommentarer, og det bliver sjældent fanget på skrift. Derfor anbefaler vi, at troværdige partsforklaringer i højere grad skal kunne anses for at være tilstrækkeligt til at sandsynliggøre, at der er sket seksuel chikane,” forklarer Maria Ventegodt.

I notatet anbefaler Institut for Menneskerettigheder også, at man får en højere godtgørelse, hvis man bliver tvunget til at forlade sit job, fordi man bliver udsat for seksuel chikane.

”De meget lave godtgørelser i sager om seksuel chikane afspejler ikke, at medarbejdere ofte føler sig tvunget til at sygemelde sig eller forlade arbejdspladsen, hvis de bliver udsat for seksuel chikane. Ofre for seksuel chikane får, som reglerne er i dag, cirka 33.000 kroner i godtgørelse, selvom chikanen kan koste dem deres job og give psykiske mén.”

Til sammenligning får man i sager om uberettiget afskedigelse på grund af diskrimination ni måneders løn.

Men vil lovgivning ændre noget, vil mange nok spørge.

”Så længe arbejdsgivere kan vende det blinde øje til risikoen for seksuel chikane, og ofrene har svært ved at komme igennem retssystemet med deres sag, bliver det svært at gennemføre den kulturændring, der efterlyses. Det er derfor, vi anbefaler, at Folketinget skærper lovgivningen for at forhindre og forebygge seksuel chikane på arbejdsmarkedet,” siger Maria Ventegodt.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
  • det tilføjes til ligebehandlingsloven, at domstolene kan lægge en troværdig partsforklaring fra blandt andet en lønmodtager, der er blevet udsat for seksuel chikane, til grund som ”faktiske omstændigheder”, når de skal afgøre, om bevisbyrden kan lægges over på arbejdsgiveren.
  • det tilføjes til ligebehandlingsloven, at arbejdsgiveren kan hæfte for seksuel chikane begået af medarbejdere eller tredjemænd, som lønmodtageren er blevet udsat for i kraft af sit arbejde, hvis arbejdsgiveren ikke har iværksat passende konkrete foranstaltninger til at forebygge og håndtere seksuel chikane.
  • ligebehandlingsloven ændres, så personer, der har måttet sige deres job op på grund af seksuel chikane, kan få en godtgørelse, der svarer til godtgørelsen i andre sager om uberettiget afskedigelse.
  • det tilføjes til ligebehandlingsnævnsloven, at nævnet kan henstille sager, det ikke kan behandle, til fri proces ved domstolene.