Mænd og kvinder bør have samme ret til krisehjælp efter partnervold
Omkring 400 mænd søger hvert år tilflugt fra partnervold på et af landets herberger. Der findes nemlig ingen krisecentre for mænd, der bliver udsat for vold eller voldstrusler af deres partner, sådan som servicelovens § 109 sikrer kvinder.
Det viser en ny analyse fra Institut for Menneskerettigheder, der anbefaler, at alle voldsudsatte får ret til hjælp.
”Selvom kvinder er mere udsat for vold i nære relationer, skal vi ikke glemme, at mænd også oplever partnervold og har brug for tilbud om beskyttelse og hjælp. Loven bør give lige adgang til hjælp for mænd og kvinder,” siger Morten Emmerik Wøldike, der leder Institut for Menneskerettigheders arbejde med køn og LGBT+.
Voldsudsatte kvinder har ifølge serviceloven ret til ophold på et krisecenter og ti timers psykologhjælp. Også kvindernes børn kan komme med på et krisecenter og modtage psykologhjælp.
Loven bør ændres, så også mænd og LGBT+-personer, der vil væk fra et voldeligt forhold, er garanteret hjælp fremover.
Men servicelovens bestemmelser i § 109 gælder ikke mænd. I stedet bliver voldsramte mænd placeret i samme kategori som hjemløse, der primært har brug for tag over hovedet. Mænd har altså ikke ret til tilbud om psykologhjælp, og børn, der følger med deres far, kan ikke komme med på krisecenter og modtage psykologhjælp.
Lovændring skal garantere hjælp
Regeringen har igangsat en toårig forsøgsordning, der midlertidigt giver voldsudsatte mænd og deres eventuelle medfølgende børn ret til gratis psykologhjælp.
Servicelovens § 109, stk. 1
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte.
Servicelovens § 110, stk. 1
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp.
”En midlertidig løsning er ikke tilstrækkelig. Loven bør ændres, så også mænd og LGBT+-personer, der vil væk fra et voldeligt forhold, er garanteret hjælp fremover,” siger Morten Emmerik Wøldike.
Sammenlignet med andre befolkningsgrupper har LGBT+-personer nemlig højere risiko for at blive udsat for partnervold. Derfor er der behov for, at krisecentrene har de rette kompetencer, fysiske rammer og specialiserede tilbud til at kunne hjælpe dem.
Institut for Menneskerettigheder understreger, at kvinders rettigheder til hjælp efter serviceloven ikke bør forringes, selvom loven også bør omfatte voldsudsatte mænd og voldsudsatte LGBT+-personer.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Social- og Ældreministeriet tager initiativ til at ændre servicelovens bestemmelser om vold i nære relationer og partnervold på følgende måde:
- Alle voldsudsatte bør have ret til specialiseret krisecenterplads, specialiseret psykologhjælp samt omsorg, støtte og psykologhjælp til eventuelle medfølgende børn.
- Krisecentre for kvinder, mænd og LGBT+-personer skal indrettes på en måde, hvor der tages hensyn til den enkelte voldsudsattes behov, herunder muligheden for fysisk adskillelse på baggrund af køn, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.
- Der bør ikke ske en forringelse af voldsudsatte kvinders rettigheder i forhold til deres nuværende rettigheder efter serviceloven, da kvinder er mere udsatte, når det gælder vold i nære relationer.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler desuden, at der tilvejebringes mere viden om både mænds og LGBT+-personers udsathed for vold i nære relationer i Danmark.