Menneskeretlige udfordringer i indfødsretsudspil

Regeringen vil gøre det sværere for kriminelle og personer, der har haft brug for offentlig forsørgelse, at blive danske statsborgere. Institut for Menneskerettigheder peger i

på, at især de to elementer i regeringens udspil til nye regler på indfødsretsområdet bør give anledning til nærmere overvejelser.

Uklare regler for selvforsørgelse rammer bredt

Regeringen foreslår at skærpe kravet om, at ansøgere til statsborgerskab skal kunne forsørge sig selv. Regeringen lægger derfor op til, at ”dagpenge fremover som udgangspunkt skal være til hinder for dansk statsborgerskab”. Formuleringen er uklar, og instituttet efterlyser flere oplysninger om, hvordan reglen vil fungere i praksis.

”Reglen vil ramme borgere, der har været arbejdsløse i en kort periode, har været ramt af sygdom, eller har valgt at få et barn. Vi anbefaler regeringen og de andre parter, der tager del i forhandlingerne, at overveje en ekstra gang, om det virkelig er de mennesker, de ønsker at ramme,” siger Jonas Christoffersen, direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Karenstider sikrer rimelighed

Et andet centralt forslag i regeringens indfødsretsudspil lægger op til, at personer, der dømmes for en bestemt type kriminalitet, helt skal udelukkes fra at få statsborgerskab. Det gælder blandt andre personer, som dømmes for bandekriminalitet, seksualforbrydelser og forbrydelser mod staten.

Instituttet fremhæver i

, at udspillet bryder med den nuværende ordning, hvor det er straffens længde, der afgør karenstidens længde. Hvis regeringen får opbakning til sit forslag, vil også meget milde straffe kunne medføre permanent udelukkelse fra dansk statsborgerskab. Instituttet peger på to nylige sager, som ville have været omfattet af de nye regler, hvis dommene ramte udlændinge uden dansk statsborgerskab.

I oktober 2017 blev et forældrepar dømt for at slå og true sine børn. Forældrene fik henholdsvis 3 måneders og 60 dages betinget fængsel, fordi de var kommet på ret kurs, efter at kommunen havde forklaret forældrene, hvordan børneopdragelse håndteres i Danmark. Efter de gældende regler, ville forældrene, hvis de var udlændinge,tidligst kunne få statsborgerskab efter seks års karenstid, men med de foreslåede regler ville de aldrig kunne blive dansk statsborger.

Den anden sag handler om en 20-årig mand, som fik fem dagbøder af 500 kr. for at have delt en sexvideo. I dag ville dommen ikke have haft nogen betydning for hans mulighed for at få statsborgerskab, hvis den 20-årige var udlændinge, mens han med de foreslåede regler aldrig ville kunne blive dansk statsborger.

”Det er vores klare anbefaling, at politikerne holder fast i konceptet om karenstider, som bygger på straffens strenghed. Jo højere straf du får, jo længere tid skal du vente på at kunne søge om statsborgerskab. På den måde sikrer vi en rimelighed i straffen og undgår uforholdsmæssige udelukkelser fra statsborgerskab,” siger Jonas Christoffersen.

Jonas Christoffersen understreger, at instituttet på grund af de internationale reglers uklarhed ikke med sikkerhed kan konkludere, at de foreslåede regler vil føre til krænkelser af menneskeretten.

Institut for Menneskerettigheder har sendt brevet til udlændinge- og integrationsministeren, da reglerne for indfødsret fastsættes ved en politisk aftale og derfor ikke vil blive sendt i høring, inden de vedtages.