Menneskeretligt fremskridt at kriminalisere stalking
Institut for Menneskerettigheder bakker i et nyt høringssvar op om et lovudkast om at gøre stalking kriminelt. Hidtil har stalking ikke været selvstændigt kriminaliseret i straffeloven. I stedet er det i dag kun muligt at straffe stalking, hvis gerningspersonen tidligere har fået et tilhold, et opholdsforbud eller en bortvisning. Den foreslåede ændring vil være et vigtigt skridt i bekæmpelsen af den kønsbaserede vold mod kvinder, vurderer instituttet.
Kvinder udsættes oftere for stalking end mænd, og stalking karakteriseres derfor i Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet – også kaldet Istanbulkonventionen – som en form for kønsbaseret vold rettet mod kvinder.
”Stalking er en alvorlig krænkelse af ofrets menneskerettigheder, og kriminaliseringen er et vigtigt skridt i bekæmpelsen af denne alvorlige form for vold, der især rammer kvinder – ligesom vi har set det med kriminaliseringen af psykisk vold og den nye samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse,” siger Morten Emmerik Wøldike, der er sociolog og leder af Institut for Menneskerettigheders arbejde med kønsligestilling og LGBTI+-rettigheder.
Stalking er en særlig type af uønsket adfærd og aktiviteter, der er rettet mod en anden person. Stalking kan fx opstå efter et brudt parforhold, på baggrund af følelsen af uretfærdighed eller vrede og forelskelse.
For at der er tale om stalking, skal kontakten være ensidig. Det betyder, at den udsatte ikke responderer eller gengælder kontakten. Samtidig skal der være tale om flere kontaktforsøg og hændelser sådan, at der er tale om et mønster af handlinger.
Loven bør være mere præcis
Det fremgår af lovudkastet, at før en person kan blive straffet for stalking, skal adfærden blandt andet være ”systematisk og vedvarende over en periode” og have til formål at virke ”utryghedsskabende, ubehagelig eller forstyrrende”.
Dog præciseres det ikke i bemærkningerne til lovudkastet, hvornår en adfærd er ”systematisk og vedvarende”, eller hvornår en adfærd kan siges at være ”ubehagelig eller forstyrrende”.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor i høringssvaret, at Justitsministeriet nærmere beskriver, hvornår en adfærd kan karakteriseres som stalking.
Instituttet pointerer samtidig, at kriminalisering af stalking ikke vil løse alle de problemer, som stalking medfører. Derfor er det positivt, at lovudkastet er en del af et bredere udspil, hvor der også iværksættes andre indsatser mod stalking. Det gælder blandt andet en udvidet psykologbehandlingskapacitet hos Dansk Stalking Center og styrket efter- og videreuddannelse i politiet.