Nyhed

Nul kvinder i bestyrelsen i halvdelen af Danmarks største virksomheder

835 ud af Danmarks 1.595 største virksomheder har ikke én eneste kvinde i bestyrelsen, viser en ny opgørelse fra Institut for Menneskerettigheder.
”Ligestilling besynges fra alle sider som en særlig dansk værdi, men i de fleste bestyrelseslokaler skal man kigge langt efter bare én kvinde”, fortæller Bjarke Oxlund, Teamleder for køn og ligestilling ved Institut for Menneskerettigheder.
 
 
Trods lovgivning om mål for ligestilling viser opgørelsen blandt andet, at kun 101 ud af de 1595 største danske virksomheder har ligestilling i bestyrelseslokalet, forstået som en 40/60 fordeling mellem kønnene.
 

Manglende konsekvenser

Den 1. april 2013 trådte en ny lov i kraft, som kræver at virksomheder i de såkaldte regnskabsklasser C og D skal have måltal og politikker for andelen af kvinder i bestyrelsen. Men fem år senere er udviklingen stagneret på omkring 15 pct. som den gennemsnitlige andel af kvinder i bestyrelser.
Kvindeandel i bestyrelser i procent. Træk pr. 15. august 2017 udarbejdet af Analyse & Tal og Institut for Menneskerettigheder
Kvindeandel i bestyrelser i procent. Træk pr. 15. august 2017 udarbejdet af Analyse & Tal og Institut for Menneskerettigheder

”Lov om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn har indtil videre vist sig ineffektiv. Virksomhederne må selv sætte målet og definere, hvordan og i hvilket tempo de vil prøve at opfylde det. Der er ikke noget krav om forandring, fordi der kun er symbolske sanktioner for mangel på mål og politik”, siger Bjarke Oxlund.

Der er ikke noget krav om forandring, fordi der kun er symbolske sanktioner for mangel på mål og politik
Virksomheder kan få et påbud, hvis de slet ikke har et måltal, en politik eller mangler begge dele. Erhvervsstyrelsen har givet Institut for Menneskerettigheder aktindsigt i de fremadrettede påbud, som er blevet givet i 2017 og 2018:

 

• 20 virksomheder har fået påbud for ikke have måltal
• 27 for ikke at have politikker
• 24 for at mangle begge dele.
 

På længere sigt risikerer virksomhederne politianmeldelse og bøde, men på nuværende tidspunkt har de kun modtaget et påbud om at etablere måltal og politikker.

Problematisk for samfundsliv og -økonomi

Den skæve fordeling mellem kønnene er problematisk, fordi det både drejer sig om ligestilling, diskrimination og den danske samfundsøkonomi: I Danmark har vi en udfordring i at sikre en reel lige adgang for begge køn til topposterne i erhvervslivet. Samtidig viser uligheden, at vi har et stort uudnyttet lederpotentiale i landet.

"Erhvervslivet betyder utroligt meget for hele saumfundslivet. Hvis det ene køn mangler i toppen, får det stor betydning i alle andre lag. Derfor kan vi ikke vende det blinde øje til, når mere end halvdelen af bestyrelser har nul kvinder", siger Bjarke Oxlund.

Virksomheder omfattet af lovkravet om måltal

Den seneste opgørelse er udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder og Analyse & Tal på baggrund af Erhvervsstyrelsens liste over virksomheder i regnskabsklasse C og D. pr. 15. august 2017.

Lovkravet om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn omfatter virksomheder, der aflægger regnskab efter reglerne for store virksomheder i regnskabsklasse C og alle virksomheder, der aflægger regnskab efter regnskabsklasse D.

Ved store virksomheder i regnskabsklasse C forstås virksomheder, der overskrider to af følgende kriterier i to på hinanden følgende regnskabsår, jf. § 7 i årsregnskabsloven1:

1) En balancesum på 156 mio. kr.
2) en nettoomsætning på 313 mio. kr., og
3) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 250

Regnskabsklasse D omfatter børsnoterede virksomheder samt statslige aktieselskaber.

 

Læs mere