Ny bog: Tech-giganters datahøst udfordrer menneskerettigheder
Google, Facebook, Instagram, Twitter – du er sikkert tilstede på i hvert fald én af disse platforme, og du har højst sandsynligt også været udsat for et indgreb i dine rettigheder på en eller flere af platformene. Måske ved du det bare ikke.
’Human Rights in the Age of Platforms’ er titlen på en ny bog, der graver et spadestik dybere i fortællingen om en digitaliseret tid, hvor store menneskeretlige udfordringer følger med. Bogen udgives af forlaget MIT Press, og bag bogen står Rikke Frank Jørgensen, der er Seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.
Rikke Frank Jørgensen peger på, at det giver nye udfordringer, når det er private virksomheder, der skal varetage vores rettigheder.
”Store dele af det offentlige liv foregår på digitale platforme. Det er private virksomheder, der står bag, hvilket skaber et interesse-paradoks. På de digitale platforme defineres og håndhæves dine rettigheder ud fra kommercielle kriterier,” siger Rikke Frank Jørgensen.
13 internationale forskere har bidraget til bogens 11 kapitler.
Første del af bogen sætter fokus på dataficering og dataøkonomi. Det er to begreber, som dækker over, at borgeres private data i dag bruges både kommercielt og politisk, og at data udgør en ny og hastigt voksende økonomi. Anden del af bogen zoomer ind på platformenes praksis, og hvordan de håndhæver grænser for menneskerettigheder, baseret på forretningsbetingelser (ToS). Disse vilkår og betingelser er uigennemskuelige for den enkelte. Bogens sidste del fokuserer på, hvorledes beskyttelsen af menneskerettigheder kan styrkes i de digitale rum.
Medvirkende i bogen er blandt andre Shoshana Zuboff, der er forfatter til den meget omtalte bog ’Overvågningskapitalismens tidsalder’. Hun besøgte Danmark den 30. september, hvor hun præsenterede sin bog om overvågningskapitalismen i en samtale arrangeret af CBS, Informations Forlag og Institut for Menneskerettigheder.
Bogen er tilgængelig i open acces. Køb den her eller læs den online gratis.
Overvågningskapitalismen sætter menneskerettigheder under pres
Når du er bruger af et socialt medie eller en digital platform, er du udsat for en konstant indsamling af data. Både data, du selv afgiver, og data, der kan udledes om dig. Data kan fx handle om dine holdninger, dine køb, dine interesser og dit netværk. Disse oplysninger bruges til at tegne et billede af, hvem du er, og til at påvirke dig. Oplysningerne kan bruges til at få dig til at købe bestemte produkter eller flytte din politiske stemme. Dataene handles på en markedsplads, der tjener store summer på at kunne forudsige og påvirke vores adfærd.
Den nye dataøkonomi er af Shoshana Zuboff, professor emeritus, Harvard Business School, beskrevet som ”overvågningskapitalisme”. Hun har skrevet bogens indledende kapitel med titlen ’’We make them dance’: Surveillance Capitalism, the Rise of Instrumentarian Power, and the Threat to Human Rights’. Her beskriver hun blandt andet hvordan retten til at have rettigheder er under pres.
”Overvågningskapitalismen tager private menneskelige erfaringer og trækker dem ind på en ny markedsplads. Erfaringerne er en slags gratis rådata, men når de bliver lavet om til data, der siger noget om vores adfærd, bliver de pludselig mange penge værd. Der har vist sig at være et stort marked i hvad vi gør nu, om lidt og senere”, siger Shoshana Zuboff.
Overvågningskapitalismen har de seneste 20 år skubbet tech-giganter som Google, Apple, Facebook og Amazon op i toppen blandt verdens rigeste virksomheder. Fordi de store platforme kontrollerer en væsentlig del af infrastrukturen for vores sociale liv, har de fået uhørt magt. Magt over, hvad vi ser og ikke ser, hvad vi kan sige og ikke sige, og over den omfattende datahøst, der driver de nye markeder.
”I vores digitale liv langer markedets arm langt ind i privatsfæren og helt ind i maven på os. Virksomhederne ved en masse om, hvor vi er, hvem vi er, hvad vores interesser er, og de kan derfor påvirke vores holdninger og adfærd. Det sker så at sige bag om ryggen på os,” siger Rikke Frank Jørgensen.
Asymmetrisk information mellem brugere og platforme
Platformenes beslutninger sætter i praksis rammen for, hvordan vi kan udøve vores rettigheder. De kontrollerer de arenaer, hvor vi ytrer os, debatterer, får nyheder, søger information, forsamles og er politisk aktive. Og de ejer store mængder data om os.
De forskellige tjenester ved rigtig meget om os, og vi ved intet om dem og deres praksis. Der er tale om en grundlæggende asymmetri i viden. Og viden er magt
På trods af den store magt til at påvirke rammerne for vores private, sociale, kulturelle og politiske liv er virksomhederne ikke genstand for demokratisk kontrol eller indsigt. De opererer i et kommercielt domæne, hvor deres algoritmer og beslutningsprocesser beskyttes som forretningshemmeligheder. Det er et gennemgående tema i ’Human Rights in the Age of Platforms’.
”De forskellige tjenester ved rigtig meget om os, og vi ved intet om dem og deres praksis. Der er tale om en grundlæggende asymmetri i viden. Og viden er magt,” siger Rikke Frank Jørgensen
LYD: Hør oplæg fra nogle af forfatterne til bogen fra boglanceringen 4. februar 2020 (på engelsk). Optaget af Anders Kjærulff.
Bud på en bedre beskyttelse af rettigheder
Private virksomheder er ikke forpligtede af menneskeretten, som stater er, men opererer i en gråzone mellem virksomhedsansvar, dataetik og menneskeret.
”Der er grundlæggende to tilgange til at løse problemet med, at virksomheder ikke er forpligtet på menneskeretten, på samme vis som staten er. Den første tilgang lægger op til, at virksomhederne frivilligt skal sikre beskyttelse af rettigheder gennem selvregulering, adfærdskodeks, samarbejdsaftaler og den slags. Den anden løsning kræver, at staten regulerer platformenes praksis og sikrer menneskerettighederne igennem lovgivning. Hvor man længe har baseret sig på den første model, er der nu et stigende pres henimod statslig regulering,” siger Rikke Frank Jørgensen.
Agnès Callamard, særlig FN-rapportør og tidligere leder af Article 19, undersøger i sit kapitel ’The Human Rights Obligations of Nonstate Actors’ begge reguleringsmodeller og præsenterer både fordele og ulemper ved det, hun kalder ”meningsfuld” selvregulering på den ene side og international regulering på den anden side.
Molly Land, professor i menneskeret, peger i bogens afsluttende kapitel ’Regulating Private Harms Online: Content Regulation under Human Rights Law’ på, hvorledes virksomhederne kan sikre, at deres praksis sker med udgangspunkt i menneskeretlige standarder. Her foreslår hun blandt andet et sæt retningslinjer, som FN’s menneskeretsinstitutioner kan vedtage med henblik på at styrke beskyttelsen af den enkelte borgers rettigheder fremadrettet.
En global udfordring
Bogens 11 kapitler er skrevet af internationalt anerkendte forskere, der bidrager med forskellig faglig baggrund. Jura, humaniora og samfundsvidenskab er bragt sammen i en fortælling om en fælles global udfordring.
”Bogens tværfaglighed er en styrke, fordi det giver mulighed for at belyse et komplekst område med forskellige faglige briller. Sammen kan vi grave et spadestik dybere og anskueliggøre, at det her både handler om privat kontrol over det offentlige rum, dataøkonomi og underminering af rettigheder. Der er mange ting på spil, og det er vigtigt at være opmærksom på, også når vi tænker løsninger,” siger Rikke Frank Jørgensen.
LYD: Hør interview med seniorforsker og redaktør på bogen, Rikke Frank Jørgensen. Optaget af Anders Kjærulff.
