Nyt lovforslag gør det sværere for endnu en gruppe at få statsborgerskab i Danmark
Unge, der i løbet af deres opvækst har fået statsborgerskab i et af de nordiske lande, får nu sværere ved at blive danske statsborgere. De skal nemlig opfylde langt flere krav end nordiske unge, der allerede fra fødslen er blevet statsborgere i et nordisk land.
Det er konsekvensen af nyt lovforslag, der dermed lægger op til at behandle herboende nordiske unge forskelligt, alt efter hvilken type statsborgerskab de har med sig til Danmark. Lovforslaget er en udmøntning af en politisk aftale fra april i år.
Institut for Menneskerettigheder rejser i sit høringssvar generel kritik af den indskrænkede adgang til dansk statsborgerskab for unge, som er født og/eller opvokset i Danmark.
Indtil 2004 kunne unge, der var vokset op her i landet, lettere blive danske statsborgere, end voksne, der lige var kommet hertil. Kravene var enklere, og når de unge fyldte 18 år, kunne de afgive en erklæring til myndighederne med deres ønske om at blive danske statsborgere.
Siden er den mulighed ad flere omgange blevet indskrænket: senest til kun at gælde nordiske unge. Lovforslaget undtager nu endnu en gruppe fra den lettere adgang til statsborgerskab, så den kun gælder gruppen af 18-23-årige unge, der fra fødslen har fået statsborgerskab i et nordisk land.
Hvis lovforslaget vedtages uden ændringer, vil det forringe adgangen til statsborgerskab, som ellers er menneskeretligt beskyttet, skriver Institut for Menneskerettigheder i sit høringssvar.
Instituttet peger i høringssvaret på flere menneskeretlige problemstillinger, som danske regler og praksis i forhold til statsborgerskab rejser:
- Der er risiko for, at de gældende regler ulovligt diskriminerer unge, som er født og/eller opvokset i Danmark, men som i modsætning til unge fra de nordiske lande ikke har ret til opnå statsborgerskab ved erklæring
- De danske regler lever ikke op til de internationale forpligtelser for lempelse af adgang til statsborgerskab for unge, som er født i landet, og unge, som er opvokset i landet
- Gruppen af statsløse borgere i Danmark vokser (8.600 personer per 1. januar 2020), og adgangen til statsborgerskab er ikke markant lettere for denne gruppe end for personer med udenlandsk statsborgerskab
- Den meget restriktive praksis, der gælder i forhold til dispensation for sprog og beskæftigelseskrav for ansøgere med handicap, i konkrete sager kan medføre krænkelser af FN’s Handicapkonvention.
Læs hele høringssvaret til udkast til lovforslag om ændring af liv om dansk indfødsret.