Nyt lovforslag vil styrke kampen mod menneskehandel: Udnyttelse af mennesker kriminaliseres

Før en bagmand kan dømmes for menneskehandel, skal der være bevis for, at ofret i sagen er blevet udsat for tvang. Sådan lyder et krav i den nuværende lovgivning.

Det vil regeringen lave om på ved at indføre en ny bestemmelse i straffeloven, der kriminaliserer udnyttelse af andre mennesker. Frem for tvang vil der i den nye lovgivning være fokus på udnyttelse af mennesker under åbenlyst urimelige forhold.

”Det er positivt, at regeringen lægger op til at styrke indsatsen mod menneskeudnyttelse. Med den nye bestemmelse vil det ikke længere være et krav at kunne bevise, at ofret i sagen har været udsat for tvang. Det har vist sig at være en svær bevisbyrde at løfte. Derfor forventer vi, at ændringen vil bidrage til, at flere bagmænd kan retsforfølges,” siger direktør for Institut for Menneskerettigheder Louise Holck.

Lovgivningen bør også beskytte i sager om prostitution og anden seksuel udnyttelse

Regeringen foreslår samtidig, at den nye bestemmelse ikke skal anvendes i sager, hvor ofre udnyttes til prostitution og anden seksuel udnyttelse. Det anføres i lovudkastet, at arbejdet, der udføres, skal have karakter af ”et egentligt arbejde”, som prostitution ifølge regeringens forslag ikke vurderes til at være.

Institut for Menneskerettigheder deler imidlertid ikke denne vurdering:

”Når formålet er at retsforfølge flere bagmænd for at udnytte arbejdstagere, så bør ofre for menneskeudnyttelse i sager om prostitution og anden seksuel udnyttelse også omfattes i den nye lovgivning. Det er vigtigt, at der bliver taget hånd om alle ofre for menneskeudnyttelse. Også dem, der udnyttes til seksuelt arbejde,” fortæller Louise Holck.

Tal fra Center for Menneskehandel viser, at størstedelen af ofrene for menneskehandel i 2020 var handlet til seksuel udnyttelse, primært i form af prostitution. Tallene viser samtidig, at kvinder udgjorde den største gruppe blandt ofrene.