Øget politisk fokus på menneskerettigheder i Grønland, men udfordringerne er stadig store
Mens vi har set et større fokus på menneskerettighederne i Grønland de seneste år, er der stadig udfordringer, især når det gælder børns og unges grundlæggende rettigheder. Det er nogle af hovedpunkterne i Institut for Menneskerettigheders beretning til Inatsisartut om vores arbejde og udviklingen for menneskerettighederne i Grønland i 2020-2021.
Beretningen er instituttets årlige overblik over vores arbejde i Grønland, og hvordan det går med arbejdet for at fremme og beskytte menneskerettighederne i landet i samarbejde med blandt andre Grønlands Råd for Menneskerettigheder.
Fortsat udfordringer på det sociale område
Naalakkersuisut og den danske regering arbejder fortsat sammen for at styrke indsatsen for udsatte børn og unge i Grønland. Blandt andet er der gennemført en målrettet indsats for at mindske bunken af ubehandlede børnesager inden for det sociale område. Der er dog stadig udfordringer med sagsbehandlingen i kommunerne, og der mangler data for at kunne følge op på initiativerne i samarbejdet.
Der er også flere problemer på boligområdet i Grønland. Et stigende antal borgere står uden fast bopæl, og der er mangelfulde genhusningsboliger og -forhold. Instituttet og Grønlands Råd for Menneskerettigheder efterlyser en national handlingsplan for hjemløse borgere.
Flere skal kende deres rettigheder, så de kan sige fra og stille krav om at blive beskyttet af dem, der har magten og dermed ansvaret.
Brug for mere og bedre undervisning
Tidligere på året udgav Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder en rapport, der konstaterede, at der stadig er store udfordringer på uddannelsesområdet i Grønland.
I rapporten pegede vi blandt andet på lærermangel i bygderne, få kompetencer på specialområdet og ungdomsuddannelsernes høje frafaldsprocent som udfordringer.
Kendskabet til menneskerettighederne skal styrkes
I 2021 har instituttet igangsat et samarbejde med Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet og Grønlands Råd for Menneskerettigheder om at styrke og fastholde kendskabet til menneskerettighederne. Det skal blandet andet ske gennem digitale undervisningsmaterialer og kurser om menneskerettigheder i en grønlandsk kontekst.
”Det er en vigtig opgave for os at øge kendskabet og opbakningen til menneskerettigheder i Grønland sammen med blandt andet Grønlands Råd for Menneskerettigheder. Flere skal kende deres rettigheder, så de kan sige fra og stille krav om at blive beskyttet af dem, der har magten og dermed ansvaret,” forklarer Louise Holck, direktør hos Institut for Menneskerettigheder.
I 2021 åbnede instituttet et kontor i Nuuk med en medarbejder, der sammen med vores samarbejdspartnere skal fremme viden om menneskerettigheder i Grønland.
Institut for Menneskerettigheder er national menneskerettighedsinstitution i Grønland. Det betyder, at instituttet skal beskytte og fremme menneskerettighederne og holde øje med, hvordan menneskerettighederne gennemføres i Grønland.
En vigtig del af vores arbejde handler om at samarbejde med grønlandske institutioner og organisationer, især Grønlands Råd for Menneskerettigheder, i arbejdet for at imødegå de største menneskeretlige udfordringer i landet.