Uddannelser for børn og unge i Grønland har behov for et løft
Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder har gjort status på uddannelsesområdet i Grønland.
De to organisationer peger blandt andet på manglen på uddannede lærere i bygderne, få kompetencer på specialområdet og ungdomsuddannelsernes høje frafaldsprocent som nogle af de største uddannelsesmæssige udfordringer.
”Børn og unge har en grundlæggende ret til uddannelse. Desværre er det ikke alle børn og unge i Grønland, der i dag har mulighed for at få en passende uddannelse. Derfor er det vigtigt, at både Naalakkersuisut og kommunerne forholder sig til vores anbefalinger og sikrer, at der gøres en aktiv indsats for at komme de uddannelsesmæssige problemer til livs,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
”Uddannelse er en del af barnets ret til udvikling, men vi ser desværre, at alt for mange børn og unge ikke kommer videre efter folkeskolen. Samtidig er der rigtig mange der afbryder deres ungdomsuddannelse. Vi opfordrer til, at Naalakkersuisut og kommunerne sammen søsætter konkrete og flerstrengede tiltag for reelt at sikre alle børn og unge i Grønlands ret til uddannelse og udvikling,” siger Sara Olsvig, formand for Grønlands Råd for Menneskerettigheder.
Bygderne har brug for flere uddannede lærere
I 2019 var 91 procent af folkeskolelærerne i byskolerne uddannede, mens kun 52 procent af lærerne i bygderne havde en læreruddannelse. Den manglende kvalitet påvirker overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse.
Det viste en rapport fra Økonomisk Råd i 2017. Ifølge rapporten fortsatte kun to ud af ti elever med et lavt resultat fra afgangsprøven på en ungdomsuddannelse, mens tre ud af fire elever med et højt karakterresultat færdiggjorde en ungdomsuddannelse og for nogles tilfælde læste videre på universitetet.
Specialområdet bør løftes
81 procent af den almindelig specialundervisning og 79 procent af den vidtgående specialundervisning varetages af lærere uden den nødvendige specialpædagogiske uddannelse. Det viste tal fra Danmarks Evalueringsinstitut allerede i 2015.
Behov for øget trivsel på ungdomsuddannelserne
Omkring 50 procent af de unge, som starter på en ungdomsuddannelse i Grønland, falder fra. Selvom Grønlands Statistik indsamler data om de afbrudte uddannelser, indsamles der ikke viden om årsagerne til frafaldene. For eksempel siger tallene ikke noget om, hvilke sociale, psykologiske eller sproglige barrierer der ligger bag.
I en rapport fra den danske stat til FN’s Børnekomité i 2016 pegede staten blandt andet på manglen på uddannede lærere, negativ social arv og sproglige udfordringer som nogle af årsagerne til det høje frafald.
Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder anbefaler blandt andet, at:
- Naalakkersuisut i samarbejde med kommunerne iværksætter tiltag for at motivere og fastholde flere uddannede lærere i mindre bygder, for eksempel ved at etablere partnerskaber eller lærerbytte mellem bygdeskoler og byskoler.
- Naalakkersuisut i samarbejde med kommunerne sikrer, at der sker en markant forbedring af uddannelses- og kompetenceniveauet hos speciallærere.
- Departementet for Uddannelse, Kultur, Sport og Kirke i den næste uddannelsesstrategi indarbejder et fokus på undervisning i menneskerettigheder, herunder børns rettigheder, ikke-diskrimination og ligebehandling i forhold til for eksempel handicap, etnicitet og sprog på alle niveauer.
- Departementet for Uddannelse, Kultur, Sport og Kirke gennemfører og offentliggør nationale målinger af trivsel hos studerende på ungdomsuddannelser og årsager til frafald og følger op med relevante og målrettede indsatser med henblik på at styrke trivslen blandt eleverne.
Børn og unge skal kende deres rettigheder og medansvar for at få det bedst mulige ud af deres liv. De skal kunne sige fra, hvis de opdager, at egne eller andres rettigheder bliver krænket. Men det kræver både viden, holdninger og færdigheder at kunne handle.
Da vi sammen med NAKUUSA og UNICEF Danmark i 2014 spurgte børn i Grønland, hvor godt et kendskab de havde til deres rettigheder, svarede 38 procent, at de vidste meget eller noget om rettighederne. Det samme spørgsmål stillede vi til grønlandske børn i 2019, og her var det tilsvarende tal faldet til 16 procent. Samtidig sås en lille stigning i kendskabet til børnekonventionen.
Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder anbefaler blandt andet derfor, at der i Grønlands næste uddannelsesstrategi indarbejdes et fokus på undervisning i menneskerettigheder, herunder børns rettigheder, ikke-diskrimination og ligebehandling.
Derudover anbefaler Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder, at Departementet for Uddannelse, Kultur, Sport og Kirke overvejer at indarbejde menneskerettighederne i værdigrundlaget for den næste uddannelsesstrategi.