Uddannelse og undervisning i menneskerettigheder - status i Grønland 2021
Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder har gjort status på uddannelsesområdet i Grønland.
Grønland står overfor en række udfordringer, når det handler om at sikre retten til uddannelse og undervisning i menneskerettigheder. De særlige udfordringer for uddannelsesområdet skyldes blandt andet Grønlands socioøkonomi og geografiske infrastruktur.
Cirka 60,5 procent af de 16-74-årige i Grønland har i 2019 folkeskolen som den højest fuldførte uddannelse. I de øvrige nordiske lande gælder det cirka 25 procent.
Rapporten om uddannelse og undervisning i menneskerettigheder dykker ned i retten til uddannelse med særligt fokus på udfordringer i forhold til adgang til uddannelse i folkeskolen. Det indebærer udfordringer med elevhjem, specialundervisning og lærerkompetencer. På ungdomsuddannelserne (de gymnasiale, tekniske og erhvervsrettede ungdomsuddannelser) er sproglige barrierer en udfordring.
Her anbefaler vi blandt andet, at Naalakkersuisut i samarbejde med kommunerne iværksætter yderligere tiltag for at motivere og fastholde uddannede lærere i mindre byer og bygder. Desuden bør de sikre, at der i praksis sker en markant forbedring af uddannelses- og kompetenceniveuaet hos speciallærere. Vi anbefaler også, at der systematisk foretages nationale målinger af trivslen hos studerende på ungdomsuddannelser og årsager til frafald.
Rapporten behandler undervisning i menneskerettigheder og undersøger, hvad der skal til for at gennemføre undervisning i menneskerettigheder i relevante dele af den grønlandske uddannelsessektor.
Vi anbefaler, at folkeskolelovens formålsparagraf henviser til menneskerettighederne, og at den næste uddannelsesstrategi indarbejder et fokus på undervisning i menneskerettigheder på alle niveauer. Vi anbefaler også, at der udvikles undervisningsmateriale om menneskerettigheder i et professionsperspektiv tilpasset en grønlandsk kontekst.
Vi anbefaler, at Naalakkersuisut i samarbejde med kommunerne:
- Sikrer, at der i praksis sker en markant forbedring af uddannelses- og kompetenceniveauet hos speciallærere, herunder navnlig i forhold til børn med sociale udfordringer på grund af traumer eller omsorgssvigt.
- Udvikler og implementerer en ordblindhedstest, som tager hensyn til grønlandske forhold og det grønlandske sprog.
Vi anbefaler, at Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke:
- I den næste uddannelsesstrategi indarbejder et fokus på undervisning i menneskerettigheder, herunder børns rettigheder, ikke-diskrimination og ligebehandling i forhold til for eksempel handicap, etnicitet og sprog på alle niveauer.
- Foretager en undersøgelse af, hvor mange elever i folkeskolens specialklasser der bliver indstillet og gennemfører en adgangsgivende afgangsprøve fra folkeskolen, og efterfølgende systematisk indsamler data herom.
Vi anbefaler, at Illisimatusarfik og Socialpædagogisk Seminarium:
- Prioriterer at udvikle undervisningsmateriale om menneskerettigheder i et professionsperspektiv tilpasset en grønlandsk kontekst, og arbejder for, at undervisere opnår relevante kompetencer til at undervise i menneskerettigheder ved eksempelvis at tilbyde efter- og videreuddannelseskurser.
Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk
