Nyhed

Status på hjemløshed og retten til bolig i Grønland

Fire mænd sidder på en bænk i Grønland og kigger på et ishav
Der er behov for en national handlingsplan på boligområdet i Grønland. Det konkluderer Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder i en ny rapport.

Hjemløse, tvangsudsættelser, boligklagenævnet og tilgængelig information. Det er de fire temaer, som den nye rapport 'Retten til bolig - Status i Grønland 2020' ser nærmere på.

Det er første gang, at Institut for Menneskerettigheder og Grønlands Råd for Menneskerettigheder gør status på retten til bolig. Rapporten peger på, hvilke udfordringer Grønland står overfor, og bliver fulgt op med anbefalinger til, hvordan Naalakkersuisut i samarbejde med kommunerne kan styrke borgernes ret til bolig.

Hjemløse, genhusede og boligløse


Individets ret til bolig kan i flere tilfælde være udfordret - det gælder også i Grønland p.t. Derfor er der brug for politisk handling
 
Sara Olsvig, formand for Grønlands Råd for Menneskerettigheder

Grønlandske borgere, der enten er hjemløse, genhusede eller boligløse har ringe vilkår for at danne trygge rammer for både privat- og familielivet. Er man samtidig ramt af sygdom, sociale problemer eller et sværere handicap, kan det være vanskeligt at forsørge sig selv og dermed endnu sværere at få adgang til en passende bolig.

Derfor anbefaler Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder, at Naalakkersuisut sammen med kommunerne vedtager og gennemfører en samlet, national handlingsplan om hjemløse, genhusede og boligløse med henblik på at sikre, at denne gruppe borgere og familier modtager støtte, der sikrer muligheden for at forbedre deres sociale og økonomiske situation og hjælp til at finde en passende bolig.

Tilgængelig information

En anden udfordring for at forbedre forholdene for de udsatte borgere, er mangel på viden, på undersøgelser og på løbende dataindsamling om boligområdet i Grønland.

For at det kan være muligt at identificere og overvåge problemer med ulighed og diskriminerende mønstre, der forhindrer nogle borgerne i at få opfyldt deres økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder som eksempelvis en bolig, skal der være adgang til information opdelt på relevante karakteristika.

Derfor anbefaler Grønlands Råd for Menneskerettigheder og Institut for Menneskerettigheder, at Naalakkersuisut sammen med kommunerne sikrer, at der bliver tilvejebragt og ajourført viden og data vedrørende udviklingen på boligområdet.  Det bør også inkludere undersøgelser af antallet af personer uden fast bopæl og tvangsudsættelser.

Læs mere om alle temaerne i rapporten.