Påfaldende få udlændinge tildeles dansk statsborgerskab
En gruppe internationale forskere har fulgt otte årgange af indvandrere (alle indvandrere i årene 1994-2001) i Danmark, Sverige og Nederlandene over en periode på 21 år – fra 1994 – 2001. I den periode er 80 procent af de indvandrede i Sverige og to tredjedele af de indvandrede i Nederlandene blevet statsborgere ved naturalisation i deres nye land, mens det samme kun gælder for godt og vel en tredjedel af de indvandrede i Danmark (37,1 procent). Figur 1 nedenfor illustrerer forskellene mellem de tre lande.
Det internationale forskningsprojekt, MiLifeStatus, er det første grundige komparative forskningsstudie i, hvad statsborgerskabspolitikken over tid betyder for indvandreres erhvervelse af statsborgerskab i deres nye land.
”Studiet viser, at der er behov for større sensitivitet i overvejelserne af, hvad der er afgørende for indvandrers erhvervelse af statsborgerskab. Det gælder ikke mindst, når der diskuteres politiske løsninger på statsborgerskabsområdet. Foruden forholdene i oprindelseslandet er det nødvendigt at inddrage de enkelte indvandreres livsforløb og socioøkonomiske forhold samt statsborgerskabspolitikken i opholdslandet – og navnlig er det vigtigt at være opmærksomhed på interaktionen mellem de nævnte forhold,” siger Eva Ersbøll, seniorforsker emerita ved Institut for Menneskerettigheder, som er tilknyttet forskningsprojektet MiLifeStatus.
Indvandrere med lavt uddannelsesniveau rammes hårdest
Forskningen viser, at særligt indførelsen af sprog- og vidensprøver i Danmark og Nederlandene førte til lavere naturalisationsrater, navnlig for indvandrere med et lavt uddannelsesniveau. Indførelsen af dobbelt statsborgerskab i Nederlandene og Sverige har til gengæld ført til højere naturalisationsrater, særligt for indvandrere fra EU og andre højtudviklede lande. Det samme mønster ses i Danmark efter accepten af dobbelt statsborgerskab i 2015.
De fire figurer nedenfor viser indvandrernes naturalisation i de tre lande over tid.
- Figurerne a, d og c viser andelen af de naturaliserede i hvert af de trelande, hhv. Danmark (figur d), Nederlandene (c) og Sverige (b).
- Figur b viser, at i Sverige er gennemsnitligt godt og vel 70 procent af alle de indvandrede gennem de otte år (fra 1994-2001) blevet naturaliseret inden for observationsperioden. Andelen af naturaliserede når aldrig ned under 66 procent.
- Figur c viser, at i Nederlandene er andelen af naturaliserede inden for perioden 50 procent eller noget mindre (for indvandrerne fra årene 1999-2001).
- Figur d viser, hvor lavt naturalisationsniveauet er i Danmark. Her har kun 35 procent af de indvandrere, som kom til landet i 1994, opnået naturalisation ved observationsperiodens udløb i 2015, og blandt den gruppe, som havde været i Danmark i kortest tid (indvandrerne fra 2001), havde kun 15 procent opnået naturalisation i 2015.
- Den første figur, figur a, sammenligner de tre lande under ét. Figuren viser den kumulative naturalisationsprocent i landene (kumulativt 80,3 procent naturaliserede i Sverige, 67,3 procent i Nederlandene og 37,1 procent i Danmark).
”Forskningen dokumenterer for første gang den betydning, som en restriktiv statsborgerskabslovgivning har for visse indvandrergruppers muligheder for at få statsborgerskab i deres nye land. Især indvandrere med et lavt uddannelsesniveau bliver ramt. Høje sprog- og videnskrav kan føre til, at nogle grupper de facto udelukkes fra at blive statsborgere, hvilket ellers ville kunne fremme deres økonomiske og politiske integration,” siger Eva Ersbøll.
Institut for Menneskerettigheder udgiver i dag en rapport om adgang til dansk statsborgerskab for børn og unge, som er født og/eller opvokset i Danmark. Denne rapport viser, at der siden 2015 sket et yderligere fald i indvandreres naturalisationsrate i Danmark.
Det samme viser en ny analyse fra Dansk Videnscenter for Integration. Heri påpeges det også, at statsborgerskab kan fungere som en katalysator for integration blandt andet på arbejdsmarkedet, og at det navnlig gælder for de mest udsatte indvandrergrupper.
”Selv om vi ved, at erhvervelse af statsborgerskab kan føre til bedre integration – i hvert fald for visse indvandrergrupper – har vi ikke her i landet haft nogen mere overordnet generel debat om, hvilke krav der skal stilles til indvandrere, der ønsker at opnå dansk statsborgerskab. Den debat bør vi tage nu, hvor vi har en forskningsbaseret viden om, hvad der over tid påvirker indvandreres naturalisation,” siger Eva Ersbøll.
Maarten P. Vink, der er professor i statsborgerskabsstudier på Robert Schuman Centre for Advanced Studies ved European University Institute og leder af det internationale forskningsprojekt MiLifeStatus, har netop sammen med sit team offentliggjort projektets første store komparative artikel om indvandreres naturalisation. Med på teamet er Anna Tegunimataka, Lunds Universitet, som er tilknyttet Institut for Menneskerettigheder.
Forskerne har haft adgang til administrative registre i Danmark, Nederlandene og Sverige og undersøgt naturalisationsraterne på grundlag af data fra en længere årrække på mikroniveau. De har fulgt personer, som er indvandret til de tre lande i en otteårsperiode fra 1994-2001. Samlet set har de observeret i alt 642.000 indvandrere og konstateret, hvor mange af dem der har opnået statsborgerskab ved naturalisation i de tre lande i tiden frem til 2015.
For at forstå baggrunden for naturalisationsraterne har forskernes undersøgt indvandrernes individuelle forhold som køn, alder ved indvandring, indvandrings- eller asylmotiv og uddannelse samt variable forhold over tid som de pågældendes familiestatus, antal børn, ansættelse og lønindkomst. Desuden er der inddraget kontekstuelle variable som oprindelseslandenes politiske og økonomiske karakteristika.
Analysen viser en bemærkelsesværdig forskel mellem naturalisationsraterne for indvandrerne, der kom til de tre lande i årene 1994-2001. I observationsperioden 1997-2015 fik 80 procent af indvandrerne i Sverige og 67 procent af indvandrerne i Nederlandene statsborgerskab ved naturalisation. I Danmark var det kun godt og vel en tredjedel af indvandrerne (37 procent), der blev naturaliseret.
Ser man på forskellene over tid bliver de endnu mere iøjnefaldende. Efter 14 års ophold ligger den gennemsnitlige naturalisationsrate for alle på over 70 procent i Sverige og på omkring 50 procent i Nederlandene. I Danmark sker der et mere dramatisk fald fra en allerede lav naturalisationsrate på 35 procent til kun 15 procent for indvandrerne fra 2001.
Kilde: Maarten Vink, Anna Tegunimataka, Floris Peters og Pieter Bevelander (2021). Long-term heterogeneity in immigrant naturalisation: conditional relevance of civic integration and dual citizenship, European Sociological Review, forthcoming. Link til den fulde artikel er tilgængeligt her.
Kontakt
Anna Tegunimataka, lektor, Lunds Universitet: anna.tegunimataka@ekh.lu.se og +46 761885539