Retssikkerheden halter for børn med handicap, der ikke går i skole

Børn med handicap har ret til uddannelse og inklusion ifølge menneskerettighederne. Men i Danmark er der børn, som går hjemme uden undervisning fra måneder til år.

Retten til grundlæggende uddannelse er en fundamental menneskeret for børnene, og de bør som minimum sikres basale retsgarantier.

Institut for Menneskerettigheder har undersøgt reglerne for håndtering af de såkaldte skolevægringsforløb i den danske folkeskole. Det vil sige sager om børn, der ikke går i skole i længere perioder, fordi de ikke er i stand til det i det eksisterende undervisningsmiljø.

Undersøgelsen har fokus på børn med autisme eller ADHD, da der kan være særlige udfordringer ved at inkludere dem i folkeskolen.

”Det er positivt, at man i dag inkluderer flere børn i de almene skoler, end man gjorde tidligere, og generelt ser det ud som om, at det går godt med inklusionen. Men vi er nødt til at have et system, der tager hånd om børnene, når inklusionen fejler. Et system, der opfanger skolevægring tidligere og sikrer basale rettigheder, når sagerne går i hårdknude, ” forklarer Nikolaj Nielsen, jurist og teamleder ved Institut for Menneskerettigheder og en af forfatterne bag rapporten'Retten til uddannelse - når børn med psykiske handicap ikke går i skole',

De lange perioder uden skolegang skyldes bl.a. uigennemskuelige klagemuligheder, mangel på et system til at opfange skolevægring tidligt og mangel på vejledende frister for sagsbehandlingen på skoleområdet.

Bedre klageadgang for barn og forældre

I sager om skolevægring er der flere forskellige forvaltninger, der skal samarbejde – ofte skole-, social- og handicapforvaltning. Rapporten viser, at der mangler regler, som sikrer barnet og forældrene rettigheder, hvis det tværfaglige samarbejde ikke fungerer.

”Det er uacceptabelt, at barn og forældre kan blive en kastebold i systemet, og at det er familierne, der sidder tilbage med problemet, når forvaltningerne ikke kan blive enige om, hvor støtten til barnet skal komme fra,” siger Nikolaj Nielsen.

Der er i flere tilfælde heller ikke adgang til at klage over skolelederens afgørelser. Det kan eksempelvis være afgørelser om ikke at igangsætte sygeundervisning hjemme hos barnet, til man har en bedre løsning. Som hovedregel kan man heller ikke klage over afgørelser vedrørende mindre end ni timers støtte om ugen.

”Det er tankevækkende, at der i de her sager ikke er mulighed for at klage over, at ens barn ikke modtager sygeundervisning – når retten til undervisning er en grundlæggende menneskeret,” lyder det fra Nikolaj Nielsen.

Reglerne skal kunne opfange tidlig skolevægring

En tidlig indsats kan betyde, at perioden uden undervisning ikke bliver så lang og ødelæggende for et barn med skolevægring – og for barnets familie i det hele taget.

Men den nye analyse af lovgivningen i sager om skolevægring viser, at reglerne om registrering af fravær bør ændres, så registreringerne i højere grad kan bruges til at opfange de tilfælde, hvor børn med psykisk handicap ikke magter at komme i skole.

I dag kan man registrere fraværende børn ud fra kategorierne ’fravær på grund af sygdom’, ’ulovlig fravær’, og ’tilladt fravær’. Nikolaj Nielsen forklarer:

”Skolevægring begynder ofte med at barnet udtrykker derhjemme, at han eller hun ikke har lyst til at komme i skole, eller ikke har lyst til at deltage i bestemte fag, fx idræt og musik, hvor strukturen er løs. Der mangler en kategori i fraværsbekendtgørelsen, som kan opfange den begyndende skolevægring. For børnene er jo ikke syge eller pjækker. En ekstra kategori kunne fx være ’bekymrende fravær’ eller ’fravær fordi barnet ikke vil i skole’, og skal have fokus på hurtig igangsættelse af handling på tværs af sektorer.”

Ventetid forværrer barnets situation

Undersøgelsen peger også på, at ventetid i skolevægringsforløbene har store konsekvenser – ikke kun i forhold til børnenes adgang til undervisning, men også i form af stress og tillægsdiagnoser hos børnene.

Det gælder både ventetid i sagsbehandlingen hos den enkelte myndighed – skolen, handicapforvaltningen, socialforvaltningen eller i sundhedsvæsenet – og den ventetid, der opstår, når oplysninger fra en af sektorerne skal indgå i behandlingen af sagen i en anden sektor.

”Der findes frister på visse forvaltningsområder, men på skoleområdet er der hverken regler for, hvornår eksempelvis en PPR-udredning skal iværksættes eller være afsluttet, " fortæller Nikolaj Nielsen og fortsætter:

"Problemet forstærkes af, at der heller ikke gælder en generel adgang til at klage over skolelederens afgørelser, eller når han eller hun er passiv i sager om skolevægring. Det sætter barnet i en udsat retsposition, og ventetid er et problem i alle de sager, vi har gennemgået. Derfor anbefaler vi, at kommuner bør forpligtes til at fastsætte vejledende sagsbehandlingsfrister på skoleområdet i lighed med det sociale område.”

På baggrund af undersøgelsen anbefaler Institut for Menneskerettigheder:

• Tidlig identifikation skal sikres
• Retten til sygeundervisning skal præciseres
• Skolelederens rolle som myndighed skal gøres klar, og klageadgang skal sikres
• Ventetiden skal nedbringes
• Sektoransvarlighedsprincippet må ikke hindre støtte til familierne