Stadigt flere børn og unge har ikke dansk statsborgerskab
I Danmark er det de seneste år blevet sværere og sværere at få dansk statsborgerskab. Det betyder, at andelen af indbyggere i Danmark med dansk statsborgerskab er faldet.
Det er særligt børn og unge under 18 år, der fylder i statistikken over andelen af efterkommere uden dansk statsborgerskab. I begyndelsen af 2023 har under halvdelen af alle efterkommere i Danmark under 18 år ikke dansk statsborgerskab. Det viser en ny analyse fra Institut for Menneskerettigheder.
”Statsborgerskab giver adgang til vigtige rettigheder som stemmeret til folketingsvalg og visumfri rejser i EU. Derfor har det mærkbare konsekvenser for den enkelte, at det er så vanskeligt at få statsborgerskab i Danmark,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
- Fra 1980 til 2023 er andelen af indbyggere i Danmark uden dansk statsborgerskab steget fra 1,9 procent til 10,5 procent.
- Andelen af efterkommere med dansk statsborgerskab har været svagt faldende de seneste år og udgjorde 64 procent i starten af 2023. Efterkommere er borgere, som er født i Danmark af udenlandske forældre.
- I starten af 2023 havde kun 48 procent af efterkommere under 18 år dansk statsborgerskab, hvilket er den laveste andel siden år 2000. Ansøgere om dansk statsborgerskab, som er 18 år, når de søger, slipper for at opfylde kravet om 9 års ophold i Danmark. I praksis har dette imidlertid ikke betydning for unge, som er født i Danmark, idet de allerede har været i Danmark i 18 år, når de ansøger.
Blandt de strammeste i Europa
Hvor de danske regler om statsborgerskab hører til blandt de strammeste i Europa, forpligter Den Europæiske Konvention om Statsborgerret deltagerstaterne til at lette adgangen til statsborgerskab for alle personer, der er født og har fast ophold i landet. Danmark lever ikke op til denne forpligtelse.
Unge, der er født og opvokset i Danmark, bør have lettere ved at få dansk statsborgerskab, end de har i dag.
Børn og unge, som er født i Danmark, har ikke lettere adgang til at få statsborgerskab end andre udlændinge med fast ophold i Danmark. Det skyldes, at man i Danmark først kan søge om permanent opholdstilladelse og derefter statsborgerskab, når man fylder 18 år.
”Unge, der er født og opvokset i Danmark, bør have lettere ved at få dansk statsborgerskab, end de har i dag. Det er Danmark faktisk forpligtet til,” fastslår Louise Holck.
Som reglerne er i dag, vil børn og unge, som er født og opvokset i Danmark af forældre uden dansk statsborgerskab, tidligst kunne få statsborgerskab som 21-årige.
Ifølge Institut for Menneskerettigheder bør Danmark åbne for, at børn selvstændigt kan søge om statsborgerskab, inden de fylder 18 år.
I Norge er det for eksempel muligt for børn selvstændigt at opnå statsborgerskab, fra de fylder 12 år.
Eksempel på vejen til dansk statsborgerskab:
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
- Regeringen i samarbejde med Folketingets Indfødsretsudvalg gennemfører en ordning, der giver alle unge, der er født og/eller opvokset i landet, ret til at opnå dansk statsborgerskab ved erklæring, når de fylder 18 år.
- Regeringen i samarbejde med Folketingets Indfødsretsudvalg gennemfører en ordning, der giver børn ret til at opnå dansk statsborgerskab, før de fylder 18 år.