Nyhed

Stort behov for mere fleksibilitet og bedre inklusion: Hver anden erhvervsskoleelev med et handicap falder fra

Forside af rapporten: Ligebehandling af elever med handicap. Viser en ung murerlærling på arbejde
Ny undersøgelse om frafald blandt elever med handicap: Ufleksible vilkår giver elever med handicap 36 % øget risiko for at droppe ud - uanset baggrund

Uddannelse er generelt et af de områder, hvor det går decideret baglæns for udviklingen, når det gælder ligestilling for personer med handicap i Danmark (se handicapbarometer.dk). Der kan især være meget at hente for både den enkelte elev og for samfundet, hvis man sørger for at gøre mere for at sikre ligestillingen på erhvervsuddannelserne. Erhvervsuddannede er nemlig nogle af dem, der kommer hurtigst i beskæftigelse. Men som det ser ud i dag, er der for mange barrierer i uddannelsessystemet for unge med handicap.

”Selvom du kommer med en flot afgangseksamen fra folkeskolen og har veluddannede forældre, er du bare dårligere stillet under erhvervsuddannelsen statistisk set, hvis du har et handicap,”
Om undersøgelsen

Undersøgelsen 'Ligebehandling af elever på erhvervsskoler' er lavet på baggrund af et større datamateriale om elever, der er indskrevet på erhvervsskolerne i 2011-2017, og registerdata fra Danmarks Statistik og oplysninger om diagnoser i landspatientregistrene.

Den følger elever, der starter på en erhvervsuddannelse efter endt folkeskole eller gymnasial uddannelse i 2012 og 2013 og over de efterfølgende fire år.

Det er første gang, at der i dansk sammenhæng er blevet gennemført en analyse, som kunne give et samlet overblik over, hvordan elever med handicap klarer sig på erhvervsuddannelserne.

En ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder slår fast, at både skole- og praktikperioder på erhvervsuddannelserne mangler fleksibilitet og bedre støtte for den forholdsvis store andel af elever, der har et handicap.

Mens 51% af eleverne med et handicap, der er startet på deres uddannelse, frafalder efter fire år, så gælder det kun 37% af eleverne uden handicap.

Rapporten 'Ligebehandling af elever med handicap på erhvervsskoler' peger desuden på, at det er op mod hver femte elev, der har et handicap . Tallene er baseret på diagnoser stillet ved hospitalskontakt. Hertil kommer andelen af elever med ordblindhed, der ikke er medtaget i analysen, da der ikke findes data, som specifikt kan vise, hvor stor en andel af eleverne på erhvervsuddannelserne, som har et handicap.

Haltende ligestilling giver hårdere odds

Handicap er sammen med etnicitet øverst på listen over forhold, der hænger sammen med registreret frafald. Også selvom man statistisk tager højde for forældres uddannelse og indkomst, karaktergennemsnit i folkeskolen, alder og andre faktorer med betydning for frafald og gennemførsel. Ifølge undersøgelsen har man en øget risiko på 36 % for at falde fra uddannelsen, alene fordi man har et handicap.

”Selvom du kommer med en flot afgangseksamen fra folkeskolen og har veluddannede forældre, er du bare dårligere stillet under erhvervsuddannelsen statistisk set, hvis du har et handicap,” siger Nikolaj Nielsen, der er teamleder for Handicap i Ligebehandlingsafdelingen på Institut for Menneskerettigheder og en af forfatterne bag rapporten. Han tilføjer:

”Det højere frafald viser, at ligestillingen halter i praksis. Det er en menneskeret at kunne tage en uddannelse på lige fod med andre, uanset om man så har udfordringer angst, høretab eller har en autismespektrumforstyrrelse. Og der er også et stort samfundsmæssigt potentiale. Hvis frafaldet for elever med handicap kom ned på niveau med eleverne uden handicap, så vil det generelle frafald på erhvervsuddannelserne falde omkring 3%-point. Noget der længe har været et politisk mål”.

Det er en menneskeret at kunne tage en uddannelse på lige fod med andre, uanset om man så har udfordringer angst, høretab eller har en autismespektrumforstyrrelse.

Praktikperioder bliver stopklodser

Praktikperioder i virksomheder øger de unges chancer for senere beskæftigelse og forebygger frafald. Desværre kommer langt flere unge med handicap i stedet i skolepraktik og går dermed glip af vigtig erfaring fra arbejdsmarkedet. I 2017 var 14% af eleverne med handicap i skolepraktik sammenlignet med 9% af deres skolekammerater uden handicap.

Der skal dog også ske en forbedring af vilkårene på arbejdspladserne for de elever med handicap, der faktisk kommer i praktik i en virksomhed. Den positive betydning af virksomhedspraktik i fht. frafald ser man nemlig ikke i samme grad for elever med handicap i dag, trods den erhvervserfaring, de tilegner sig.

Det kan bl.a. skyldes, at det lige nu ikke er muligt at økonomisk kompensation, hvis man tager i praktik på nedsat tid. Det tyder på, at der er behov for, at både virksomheder og elever bliver vejledt og informeret om de muligheder for hensyn og tilpasning, der kan være nødvendige for en elev med handicap i praktik.

Fleksible vilkår åbner op for stor gevinst

Det er ikke nærmere reguleret i dansk lov, hvordan erhvervsuddannelserne skal sikre, at elever med handicap bliver inkluderet i de fysiske, organisatoriske og indholdsmæssige rammer på uddannelserne. Både arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner er dog forpligtet til at overholde ligebehandlingslovens generelle forbud mod diskrimination og til at foretage rimelig tilpasning.

Vi hører gang på gang, at der mangler tusindvis af faglærte for at dække fremtidens behov. Men når man ikke formår at uddanne til fremtiden og udnytte de ressourcer, vi har, får vi ikke løst den udfordring.

Derfor anbefaler Institut for Menneskerettigheder blandt andet, at Undervisningsministeriet indfører regler, der sikrer, at det netop bliver muligt for elever med handicap at tage en erhvervsuddannelse på fleksible vilkår. Fleksibiliteten bør gælde både i skole- og praktikforløb og indebære en økonomisk kompensation til de elever, der er nødt til at være i praktik på nedsat tid.

”Når en TeamDanmark-elev kan få fleksible vilkår og supplerende undervisning under erhvervsuddannelsen for bedre at kunne dyrke sin elitesport, så bør vi som minimum også kunne sikre, at de mange unge mennesker med et handicap også kan få bedre muligheder for at gennemføre og bringe deres ressourcer i spil i samfundet,” fortæller Nikolaj Nielsen.

Det Centrale Handicapråd, som blandt andet har til opgave at rådgive politikere og myndigheder om forholdene for mennesker med handicap kan forbedres, opfordrer da også til at ændre uddannelsessystemet med øje for en stor gevinst for både fællesskabet og den enkelte:

”Vi hører gang på gang, at der mangler tusindvis af faglærte for at dække fremtidens behov. Men når man ikke formår at uddanne til fremtiden og udnytte de ressourcer, vi har, får vi ikke løst den udfordring. Derfor er større fleksibilitet og mere oplysning helt afgørende for at få flere mennesker med handicap gennem en erhvervsuddannelse og ud på arbejdsmarkedet,” siger formand, Liselotte Hyveled.