Ligebehandling af elever med handicap på erhvervsskoler

Institut for Menneskerettigheder har kortlagt gruppen af elever med handicap på erhvervsuddannelserne og set på rammerne for ligebehandling.

I rapporten

har vi undersøgt elevernes mulighed for at få praktikplads og deres mønstre i forhold til frafald og gennemførelse. Derudover har vi undersøgt, hvordan retten til inklusion og ligebehandling er beskyttet i de gældende regelsæt, der regulerer erhvervsuddannelserne.

Analysen er lavet på baggrund af et større datamateriale om elever, der er indskrevet på erhvervsskolerne i 2011-2017, og registerdata fra Danmarks Statistik.

Hvorfor undersøge erhvervsuddannelser?

Uddannelse eret af de områder, hvor det går decideret baglæns for udviklingen i Danmark, når det gælder ligestilling for personer med handicap (se handicapbarometer.dk). Det sker på trods af, at retten til at tage en uddannelse på lige fod med andre er en menneskerettighed, der blandt andet er beskyttet af FN’s handicapkonvention. Konventionen forpligter den danske stat til at arbejde for at nedbryde de samfundsskabte barrierer for at opnå reel ligestilling af mennesker med handicap.

Samtidiger det et politisk mål, at flere skal tage en erhvervsuddannelse i fremtiden.I 2018 valgte 19% af en ungdomsårgang at starte på en erhvervsuddannelse. Faglærte er nogle af dem, der kommer hurtigst i beskæftigelse.

Det er ikke nærmere reguleret i dansk lov, hvordan erhvervsuddannelserne skal sikre, at elever med handicap kan blive inkluderet i de fysiske, organisatoriske og indholdsmæssige rammer på uddannelserne.

Både arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner er dog forpligtet til at overholde ligebehandlingslovens generelle forbud mod diskrimination og til at foretage rimelig tilpasning over for en person,der på grund af sit handicap er stillet ringere end andre personer.

Resultater

Behov for mere fleksibilitet og bedre inklusion

Undersøgelsen slår fast, at både skole- og praktikperioder på erhvervsuddannelserne mangler fleksibilitet og bedre støtte for den forholdsvis store andel af elever, der har et handicap.

Den manglende fleksibilitet kommer blandt andet til udtryk ved, at det reelt ikke er muligt at tage skoleforløb på nedsat tid. Det er heller ikke muligt at blive kompenseret, hvis det lykkes for den enkelte elev at indgå aftale med en praktikplads om at tage praktikforløbet på nedsat tid.

Det står i kontrast til andre uddannelser, der kan tages på nedsat tid og til arbejdsmarkedet, hvor der er fleksible ordninger for personer med handicap i form af for eksempel fleksjobordningen.

Langt højere frafald blandt elever med handicap

Analyserne viser, at elever med handicap frafalder i langt højere grad end deres klassekammerater uden handicap. Mens 51% af elever med handicap falder fra deres uddannelse inden for fire år, så gælder det kun 37% af elever uden handicap. Det viser tallene også, når der statistisk tages højde for øvrige faktorer, som vi ved har stor betydning for frafald.

Sandsynligheden for at frafalde sin uddannelse er 36% højere blandt elever med handicap, sammenlignet med deres klassekammerater uden handicap.

Frafald er i ikke i sig selv en dårlig ting, hvis det betyder at eleven starter på og gennemfører en anden uddannelse. Desværre betyder frafaldet blandt elever med handicap alt for ofte en hverdag uden uddannelse eller beskæftigelse. En ud af tre af de frafaldne elever med handicap modtager kontanthjælp eller uddannelseshjælp (alternativ til kontanthjælp for unge under 30) fire år efter uddannelsesstart.

Flere elever med et handicap kommer i skolepraktik i stedet for virksomhedspraktik

Fra andre undersøgelser ved vi, at elever, der er i virksomhedspraktik, trives bedre, og at praktikken i en virksomhed fører til bedre chancer for efterfølgende beskæftigelse. Det lykkes dog ikke for alle at finde en praktikplads i en virksomhed. De må i stedet tage praktikforløbet på skolen.

Men hvor 9% af elever uden handicap i 2017 kun var i skolepraktik, var det for elever med handicap 14%. Forskellene mellem elever med og uden handicap mindskes kun en lille smule, når der tages højde for øvrige individuelle faktorer.

Elever med handicap har altså en øget sandsynlighed på 44% for at være i skolepraktik.

Vores tal viser også, at netop det at komme i praktik i en virksomhed har større betydning for beskæftigelseschancen for elever med handicap, end for elever uden.

Virksomhedspraktik har også barrierer

Praktikperioderne kan dog også udgøre en barriere for elever med handicap. Undersøgelsen viser eksempelvis, at en større procentdel af elever med handicap frafalder efter at have været i et praktikforløb, end elever uden handicap.

Analyserne peger på, at der ofte går noget galt i praktikperioden, og at der er et behov for, at både virksomhed, skole og elev forbereder sig på, hvilke tilpasninger der er nødvendige at lave for at praktikforløbet bliver gavnligt for alle parter.

Reformen har ikke løst problemet

Rapporten bygger på tilgængelig data fra perioden 2011-2017. Det er ikke muligt på baggrund af vores data at måle det fireårige frafald efter erhvervsskolereformen i 2015, og det har ikke været målet at analysere en egentlig effekt af reformen.

Det er dog muligt på baggrund af tallene, der er tilgængelige på nuværende tidspunkt, at se på, hvordan frafaldet i året efter uddannelsesstart har udviklet sig i perioden. Der er ikke tegn på, at reformen har mindsket betydningen af handicap for frafald eller skolepraktik.

Resultaterne i denne rapport forbliver altså aktuelle.

Anbefalinger

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Undervisningsministeriet indfører regler, der sikrer:

• at Undervisningsministeriet indfører regler, der sikrer, at det bliver muligt for elever med handicap at tage en erhvervsuddannelse på fleksible vilkår.

• at Undervisningsministeriet sikrer, at det i praksis er muligt for elever med handicap at tage praktikforløb på nedsat tid, herunder at ministeriet undersøger mulighederne for at yde økonomisk kompensation til elever, der på grund af et handicap, er nødt til at være i praktik på væsentligt nedsat tid.

• at erhvervsskolernes pligt til at yde vejledning og støtte i forbindelse med etableringen af en praktikplads, herunder vejledning af virksomheden under praktikforløb, tydeliggøres i erhvervsuddannelsesloven.

• at Undervisningsministeriet sikrer bedre information til erhvervsskoler og virksomheder om, hvordan virksomheder kan udøve rimelig tilpasning og få støtte hertil, når de har en elev med handicap i praktik

• at erhvervsskolerne intensiverer vejledningen af kommende og nuværende elever med handicap om mulighederne for støtte, herunder at skolerne gør en særlig indsats for at sikre, at elever med etnisk minoritetsbaggrund bliver vejledt om retten til individuel støtte og mulighederne for tilpasning.