Trods flere kvinder på stemmesedlen sakker Danmark bagud på ligestilling i toppen af politik
Når du i stemmeboksen lader øjnene glide ned over stemmesedlen, vil du sandsynligvis se flere kvindelige kandidater end ved seneste folketingsvalg i 2019.
38 procent af de opstillede kandidater til folketingsvalget er nemlig kvinder, viser ny optælling fra Institut for Menneskerettigheder.
Vi har indsamlet information om i alt 923 kandidater via partiernes hjemmesider og mails til de partier, hvor det ikke var muligt at hente information om kandidater. Optællingen sluttede 23. september 2022.
Al information om regeringer og ministre er indhentet via Statsministeriets oversigt over regeringer gennem tiden, og vi har efter anmodning fået en oversigt over politiske udvalg gennem tiden fra Statsministeriet.
Alle ministre i perioden 1988 og frem til i dag er med, hvilket gør det muligt at se udviklingen i kønsfordelingen over de seneste 34 år. Samlet set har der været 15 regeringer i perioden fra 1988 til 2022.
Det er det tætteste, Danmark nogensinde har været på en ligelig kønsfordeling i opstillingen til et valg.
”Det stigende antal kvindelige kandidater viser, at der i højere grad bliver lige adgang til magten i vores samfund. Det er godt for ligestillingen og også for demokratiet, når politiske beslutninger bliver til på baggrund af forskellige erfaringer,” siger Morten Emmerik Wøldike, der leder Institut for Menneskerettigheders arbejde med køn og LGBT+.
Sammenlignet med det seneste folketingsvalg i 2019 er andelen af kvindelige kandidater steget med fire procentpoint.
Store forskelle på tværs af partier og storkredse
I de forskellige partier og storkredse er der stadig store variationer i kønsfordelingen blandt folketingskandidaterne.
Bevæg musen over Danmarkskortet herunder og se udviklingen i de enkelte storkredse:
”Flere partier ser alligevel ud til at være lykkedes med at rydde kønsbarrierer af vejen – bevidst eller ubevidst. Halvdelen af de politiske partier har nu en 60-40-fordeling af mandlige og kvindelige kandidater,” siger Morten Emmerik Wøldike.
Blandt de tre statsministerpartier, Venstre, Konservative og Socialdemokratiet, ligger Konservative inden for 40-60-fordelingen af mandlige og kvindelige kandidater med 41 procent kvindelige kandidater. Socialdemokratiet og Venstre stiller med henholdsvis 34 og 35 procent kvindelige kandidater.
I storkredsene er der væsentlige forskelle, alt efter hvor man slår ned på danmarkskortet. Bornholm, Nordsjælland og Østjyllands storkredse topper listen med 42-44 procent kvindelige kandidater. Sjællands og Sydjyllands storkreds opstiller henholdsvis 30 og 32 procent kvindelige kandidater.
”Partierne har serveretten, når det gælder om at sikre flere kvinder i politik. Derfor anbefaler vi, at partierne udvikler en ligestillings- og mangfoldighedspolitik, der opstiller en ambition om at sikre kønsbalance blandt kandidater til Folketinget på landsplan og i de enkelte valgkredse,” siger Morten Emmerik Wøldike.
I ingen af storkredsene når andelen af kvindelige kandidater op over 50 procent.
Historisk skævhed har bidt sig fast i regeringstoppen
Selvom valg til Folketinget formelt set giver lige adgang til magten, og Folketingets sammensætning bliver mere kønsbalanceret, resulterer det langtfra i en ligelig kønsfordeling på topposterne i dansk politik.
De seneste 30 år er der faktisk ikke sket nævneværdige ændringer i andelen af kvindelige ministre: I skiftende regeringer mellem 1988 og 2022 har hver tredje minister været en kvinde, uanset hvilken partifarve regeringen har haft.
Partierne har serveretten, når det gælder om at sikre flere kvinder i politik.
I de to mest magtfulde udvalg, Koordinationsudvalget og Økonomiudvalget, er cirka hver fjerde plads i samme periode blevet besat af en kvindelig politiker.
”Når flere kvinder stiller op til valget i år, bliver det formentlig vekslet til en bedre kønsbalance i Folketinget. Det giver også en ny chance for at bryde med den historiske skævhed i toppen af dansk politik, når der efter valget skal sættes et nyt ministerhold og fordeles poster i regeringens centrale udvalg,” siger Morten Emmerik Wøldike.
Den lave andel af kvindelige ministre trækker Danmark ned ad ranglister over ligestilling mellem kønnene. FN’s Kvindekomite anbefaler, at de politiske partier i Danmark tager initiativer, der kan sikre en mere ligelig repræsentation af mandlige og kvindelige kandidater til valg.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
- Statsministeriet løbende indsamler data over og offentliggør kønsfordelingen i de siddende regeringer og centrale udvalg.
- De politiske partier udvikler en ligestillings- og mangfoldighedspolitik, som fremmer en mere ligelig kønsfordeling og bedre repræsentation af folketingskandidater med etnisk minoritetsbaggrund på landsplan og i de enkelte valgkredse.
I 2013 blev ”Bekendtgørelse om måltal i bestyrelser mv. og politik for de øvrige ledelsesniveauer i statslige institutioner og virksomheder for at fremme en ligelig kønsmæssig sammensætning” vedtaget. I bekendtgørelsen er det ligelig kønssammensætning, når det underrepræsenterede køn udgør mindst 40 procent.
Det anses derfor for ligelig kønsfordeling, når kønsfordelingen falder inden for intervallet 40-60 procent. Omvendt må de omgivende intervaller (0-40 procent og 60-100 procent) anses for at være ulige kønsmæssigt fordelt.
Overfører man denne definition til politisk repræsentation, kan det betragtes som en ligelig eller balanceret kønsrepræsentation, når mindst 40 procent kvinder og mænd er repræsenteret i byrådene, blandt landets borgmestre, i Folketinget eller på regeringens ministerposter.