Uregistrerede gravide og børn har ret til mere sundhedspleje
Gravide kvinder i Danmark har normalt kalenderen fyldt med aftaler om scanninger, lægekonsultationer og jordemoderbesøg, men sådan er det ikke for nogle af landets mest udsatte gravide. I Danmark har uregistrerede migranter kun begrænset adgang til sundhedsydelser. Det gælder også for gravide og børn, og derfor lever Danmark ikke op til menneskerettighederne, konkluderer Institut for Menneskerettigheder i en ny undersøgelse.
Uregistrerede migranter er udlændinge, som opholder sig i Danmark uden myndighedernes accept og viden. Ingen ved, hvor mange uregistrerede udlændinge, der opholder sig i Danmark, men for et par år siden anslog Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, at det drejede sig om 20.000-22.000 mennesker, mens Rockwoolfonden mente, at tallet kunne være omkring 40.000. Antallet er formentlig steget siden.
De interviewede i undersøgelsen peger på, at uregistrerede migranter har en dårligere helbredstilstand end den gennemsnitlige dansker. Hos de gravide kvinder udgør manglende adgang til både kontrolundersøgelser under graviditeten og sundhedspleje under barsel især problemer.
"Vi har en gruppe kvinder og børn i Danmark, som i dag ikke får opfyldt deres basale rettigheder. Det er noget, vi normalt forbinder med udviklingslande, men det foregår altså også her i Danmark," siger Lisbeth Garly Andersen, som har lavet undersøgelsen sammen med seniorforsker Eva Ersbøll.
Lovændringer skal sikre ret til sundhedsydelser
Mens uregistrerede migranter kan få behandling i Danmark, hvis der er tale om en akut og livstruende situation, står de uden for den forebyggende sundhedshjælp. Det er især problematisk for de mest sårbare, som er de gravide kvinder og børn. Derfor fokuserer instituttets undersøgelse på denne gruppe.
”Retten til sundhed er en grundlæggende menneskeret, og derfor er det problematisk, at det danske sundhedssystem i dag ikke giver gravide uregistrerede migranter mulighed for at blive tjekket i løbet af deres graviditet. Det samme gælder børn, som blandt andet ikke får de vaccinationer, som kan beskytte dem og deres omgivelser mod alvorlige børnesygdomme,” siger Lisbeth Garly Andersen og tilføjer:
”Der er behov for at ændre dansk sundhedslovgivning og -praksis, så flere uregistrerede gravide kvinder får adgang til sundhedsydelser både hos privatpraktiserende læger og i hospitalssystemet, og så uregistrerede børn kan få de samme sundhedstilbud, som børn med lovligt ophold i Danmark.”
Undersøgelsen består af en kvalitativ undersøgelse og en retlig analyse. Den kvalitative undersøgelse er baseret på 44 interviews med uregistrerede migranter og relevante organisationer og myndigheder.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor en række lovændringer, der vil sikre uregistrerede gravide kvinder og børn ret til sundhedsydelser hos både praktiserende læger og på hospitaler.
Bedre sundhedstilbud i Norge og Sverige
Instituttet står ikke alene med kritikken af myndighedernes sundhedstilbud for uregistrerede migranter. Blandt andre FN’s Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder, Lægeforeningen, Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp har tidligere sat spørgsmålstegn ved, om Danmark lever op til sine menneskeretlige forpligtelser på området. For at sikre, at mennesker uden eller med begrænset opholdsret i Danmark har adgang til lægehjælp, har Røde Kors i samarbejde med Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp oprettet to privatfinansierede sundhedsklinikker i henholdsvis Aarhus og København.
Andre lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, herunder Norge og Sverige, har en klarere lovgivning med mere omfattende sundhedstilbud til uregistrerede migranter end i Danmark.
En stat kan ifølge folkeretten selv bestemme, hvilke udlændinge der må opholde sig i landet. Staten kan afvise at lade uønskede udlændinge rejse ind i landet, og den kan udvise uønskede udlændinge, der allerede befinder sig i landet. Men det skal ske med respekt for den enkeltes menneskerettigheder. Menneskeretten kan blandt andet stille krav til den behandling, staten giver udlændinge, der opholder sig i landet – også når de ikke har opholdsret.
”Der er brug for, at vi i Danmark får en klarere lovgivning, der kan sikre bedre sundhedstilbud for denne gruppe udsatte udlændinge,” siger seniorforsker Eva Ersbøll.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at …
- Sundheds- og Ældreministeriet ændrer sygehusbekendtgørelsen, så fødsler altid er omfattet af retten til gratis hospitalsbehandling, og at enhver kvinde altid har ret til kontrol og behandling under graviditet, fødsel og barsel samt adgang til abort.
- Sundheds- og Ældreministeriet sikrer, at uregistrerede gravide kvinder bliver tilbudt screening for, vaccination mod og behandling af smitsomme sygdomme.
- Sundheds- og Ældreministeriet præciserer i sundhedslovgivningen, at uregistrerede børn har ret til samme sundhedsydelser som børn med opholdsret i Danmark, herunder adgang til tilbud om børneundersøgelser og børnevaccinationsprogrammer m.v.
- Sundheds- og Ældreministeriet vejleder både den primære og sekundære sundhedssektor om, at behovet for behandling af sygdomme hos uregistrerede børn ofte vil være af akut karakter og i så fald omfattet af retten til gratis behandling.
- Social- og Indenrigsministeriet overvejer, om der er behov for at iværksætte en undersøgelse af, hvorfor der tilsyneladende ikke rejses sager om faderskab til børn, der er født af uregistrerede kvinder.
- Social- og Indenrigsministeriet tydeliggør i den sociale lovgivning, at servicelovens regler og/eller principper om særlig støtte til børn og unge, gælder i forhold til uregistrerede børn og unge, at kommunen har tilsynspligt med uregistrerede børn og unge, at den almindelige underretningspligt gælder i forhold til uregistrerede børn og unge, og at kommunen har ansvaret for og forpligtelsen til at iværksætte hjælpeforanstaltninger over for uregistrerede børn og unge.
- Sundhedsmyndighederne og de sociale myndigheder udarbejder letforståelige vejledninger på alle relevante indvandrersprog om social- og sundhedslovgivningens regler om tavshedspligt og oplysningspligt m.v., der kan udleveres til blandt andre uregistrerede migranter.
Uregistrerede migranter, uden det gule sundhedskort, er afhængige af frivillige klinikker fra Røde Kors, som du kan se i videoen her: