Nyhed

Vent med at indføre ansigtsgenkendelse

Overvågningskamera på metalvæg
Instituttet advarer Folketingets partier mod at tillade teknologi til ansigtsgenkendelse, før Folketinget kender de menneskeretlige konsekvenser.

Retsordførerne for alle partier i Folketinget og justitsminister Nick Hækkerup modtog kort før jul et notat fra Institut for Menneskerettigheder med en advarsel mod at give politiet beføjelser til at bruge ansigtsgenkendelsesteknologi i masseovervågningen.

Siden Københavns Politi i oktober 2019 gjorde det klart, at de gerne vil have mulighed for at bruge teknologi til ansigtsgenkendelse i sin overvågning af borgerne, har den avancerede overvågningsteknologi været diskuteret blandt politikerne på Christiansborg. Teknologien indeholder en række udfordringer for blandt andet borgernes ret til privatliv, ret til beskyttelse af personoplysninger og forsamlingsfrihed. Derfor har Institut for Menneskerettigheder udarbejdet et overblik over de menneskeretlige spørgsmål, der knytter sig til brugen af ansigtsgenkendelse i bekæmpelse af kriminalitet.

Intensiv og indgribende overvågning

”Ansigtsgenkendelse er en særlig intensiv og indgribende overvågning, der helt grundlæggende udfordrer borgernes ret til privatliv og beskyttelse af persondata. De retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, som tv-overvågning allerede rejser, bliver forstærket, når teknologien er i stand til at identificere individer,” siger specialkonsulent Marya Akhtar, Institut for Menneskerettigheder.

Hun understreger, at hverken EU- eller Menneskerettighedsdomstolen endnu har haft lejlighed til at vurdere lovligheden af ansigtsgenkendelse.

”De menneskeretlige rammer for brugen af ansigtsgenkendelse er fortsat uklare. Vi opfordrer derfor regeringen til at vente med at indføre teknologien til kriminalitetsbekæmpelse, indtil man har undersøgt de menneskeretlige konsekvenser,” siger Marya Akhtar.

I EU overvejer Kommissionen at forbyde ansigtsgenkendelse i en tidsafgrænset periode på tre-fem år for at kunne bedømme virkningen af teknologien og mulighederne for at håndtere risici, inden EU-landene indfører teknologien. Det skrev flere europæiske medier i sidste uge.

Fem afgørende spørgsmål er fortsat ubesvarede

I overblikket peger Institut for Menneskerettigheder på fem spørgsmål, der vil være afgørende for, om brugen af ansigtsgenkendelse vil være lovlig.

  1. Er der tilstrækkelige retsgarantier mod uberettigede indgreb i fx borgernes privatliv?
  2. Bruges teknologien til kriminalitetsbekæmpelse eller andre myndighedsopgaver?
  3. Centreres overvågning om mistænkte eller bruges den til masseovervågning?
  4. Bruges teknologien til opklaring af alvorlig kriminalitet eller mindre forseelser?
  5. Er brugen tidsmæssigt og geografisk afgrænset eller generel tilgængelig for politiet?

Både i EU, Europarådet, FN og i flere europæiske lande drøftes og undersøges ansigtsgenkendelsesteknologiens konsekvenser for menneskerettighederne.

”Med ansigtsgenkendelsesteknogien følger en langt mere indgribende overvågning, end vi har i dag, og det har så vidtrækkende konsekvenser, at det kan forandre vores samfund. Vi er derfor nødt til at have en meget grundig drøftelse af disse konsekvenser og det må ske med afsæt i menneskerettighederne,” siger Marya Akhtar.

Anbefalinger

Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:

  • Ansigtsgenkendelsesteknologi ikke bruges som led i politiets efterforsknings-og kriminalitetsbekæmpelsesarbejde, før der er afklaring om teknologiens vidtrækkende menneskeretlige konsekvenser og klarhed om, hvordan disse imødegås.
  • Ansigtsgenkendelsesteknologi ikke bruges i efterforsknings- og kriminalitetsbekæmpelsesarbejde til indsamling, behandling mv. af biometriske data om borgere, som der ikke er rettet nogen mistanke mod.

Kontakt

Afdelingsleder, Juridisk afdeling