Vide rammer for fratagelse af statsborgerskab er problematisk

Helt særlige forbrydelser, som samtidig har karakter af at være ”til alvorlig skade for statens vitale interesser”, kan føre til inddragelse af dansk statsborgerskab. Sådan ser lovgivningen på området ud i dag.

Nu foreslår regeringen at udvide reglerne: Alle former for kriminalitet, der vurderes at være ”til alvorlig skade for statens vitale interesser”, skal ifølge et udkast til lovforslag kunne føre til fratagelse af indfødsret.

Det fremgår ikke, hvilke konkrete overtrædelser af straffeloven der kan føre til frakendelse af statsborgerskab. Konsekvensen er, at der heller ikke er nogen minimumsgrænse for, hvor lang straffen skal være, før statsborgerskabet kan frakendes.

Frakendelse kan være i strid med menneskerettighederne

Regeringens lovforslag om bredere rammer for fratagelse af statsborgerskab medfører altså en risiko for krænkelse af borgernes rettigheder. Det påpeger Institut for Menneskerettigheder i et nyt høringssvar:

”Det er problematisk, at der skal være mulighed for frakende en person statsborgerskab for at have begået en hvilken som helst strafbar handling. Når man signalerer til domstolene, at der potentielt kan ske fratagelse af statsborgerskab ved overtrædelse af enhver straffelovsbestemmelse, så medfører det en risiko for, at der sker frakendelse af statsborgerskabet i strid med menneskerettighederne,” udtaler Maria Ventegodt, national chef hos Institut for Menneskerettigheder.

Der er kun forbrydelser, som skader statens vitale interesser, der kan begrunde fratagelse af statsborgerskab. Det fremgår af statsborgerskabskonventionens artikel 7.

Ifølge den lovgivning, der gælder nu, kan en borger få frakendt sit danske statsborgerskab, når borgeren har begået for eksempel landsforræderi eller terrorisme, som det fremgår af straffelovens kapitel 12 og kapitel 13, eller i tilfælde af bandekriminalitet, der er til alvorlig skade for statens vitale interesser. 

Advarer om risiko for statsløshed

Ifølge FN’s Statsløsekonvention må en stat ikke fratage en persons statsborgerskab, hvis det vil betyde, at personen bliver statsløs.

Regeringen vurderer i lovforslaget, at hvis en person har ret til statsborgerskab ved alene at registrere sig i et andet land, vil personen ikke være beskyttet mod at blive frakendt statsborgerskab med statsløshed til følge.

Institut for Menneskerettigheder har tidligere erklæret sig uenig i regeringens fortolkning og gentager nu kritikken:

”Afgørelsen af, om en person bliver statsløs eller ej, bør være en her og nu-afgørelse, der skal træffes i det øjeblik, frakendelsen sker. Den bør ikke være baseret på, hvorvidt personen i fremtiden har mulighed for at registrere sig i et andet land. Det strider imod FN’s retningslinjer for statsløshed,” forklarer Maria Ventegodt.

Institut for Menneskerettigheder anbefaler på den baggrund, at lovudkastet ændres, så frakendelse af statsborgerskab kun kan komme på tale for personer, der aktuelt har dobbelt statsborgerskab.