Virksomheder stiller ulovlige krav til lærlinges etnicitet
36 procent af erhvervsskolernes oplæringskonsulenter oplever ofte eller af og til, at virksomheder stiller krav til elevens etnicitet, når de indgår aftaler om lærepladser. 51 procent af de oplæringskonsulenter, der møder sådanne krav, forsøger i nogen eller høj grad at indfri virksomhedernes ulovlige krav til etnicitet.
Det viser Institut for Menneskerettigheders nyeste rundspørge blandt erhvervsskolernes oplæringskonsulenter.
Institut for Menneskerettigheder har i perioden 23. februar til 8. marts 2023 udsendt et spørgeskema til 235 erhvervsskolemedarbejdere med ansvar for formidling af lærepladser mellem elever og arbejdsgivere. 118 har besvaret spørgeskemaet, hvilket svarer til en svarprocent på 50 procent.
Men forskelsbehandling på baggrund af etnicitet er i strid med dansk lovgivning, der forbyder diskrimination på arbejdsmarkedet:
”Virksomheder, der afviser lærlinge på baggrund af etnicitet, bryder loven. Det samme gælder de erhvervsskoler, der indfrier virksomhedernes ønsker vel vidende, at det er diskrimination,” siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
Virksomhedernes krav og forventninger til etnicitet er kun faldet marginalt, siden det blev undersøgt første gang i 2006.
I en undersøgelse fra 2016 fandt Institut for Menneskerettigheder, at hver tredje oplæringskonsulent ofte eller af og til er i kontakt med virksomheder, der fravælger lærlinge på grund af etnisk minoritetsbaggrund.
Højt frafald blandt efterkommere
Tal fra 2021 viser, at 46 procent af ikkevestlige efterkommere falder fra deres erhvervsuddannelse i overgangen mellem grundforløbet og hovedforløbet, hvor oplæringen almindeligvis ligger.
Til sammenligning falder 27 procent etnisk danske elever fra mellem de to forløb. Forskellen kan indikere, at minoritetsetniske elever har sværere ved at finde en oplæringsplads.
Virksomheder, der afviser elever på baggrund af etnicitet, bryder loven.
En medvirkende årsag til frafaldet kan ifølge Institut for Menneskerettigheder være, at der mangler fokus på at modvirke diskrimination af lærlinge.
”Den høje frafaldsprocent blandt efterkommere burde give anledning til at indskærpe regler mod forskelsbehandling over for både erhvervsskolerne og oplæringsvirksomhederne. Der bør - særligt med det store fokus på behovet for faglærte - være mere opmærksomhed på problemet,” siger Louise Holck.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at elever på erhvervsskoler i højere grad skal rådgives og oplyses om regler og rettigheder på området.
Erhvervsuddannelsernes faglige udvalg skal samtidig holde øje med, om oplæringsvirksomheder sikrer et arbejdsmiljø uden diskrimination og chikane. Hvis en virksomhed tidligere er dømt for diskrimination eller chikane, skal det faglige udvalg have mulighed for at fratage virksomheden retten til at være oplæringssted, anbefaler Institut for Menneskerettigheder.
I en sag fra 2004 blev det slået fast, at det ikke alene er virksomhederne, der overtræder loven, men også de vejledere, der hjælper med at efterkomme virksomhedernes ønsker om praktikanter med en bestemt etnicitet.
For 20 år siden opdager en elev, der går på teknisk skole, en liste over virksomheder. Ud for en af virksomhedsnavnene er der noteret ”ønsker ikke P”. En skolepraktikvejleder forklarer eleven, at det betyder, at virksomheden ikke ønsker praktikanter med etnisk minoritetsbaggrund (”ikke perker”).
Eleven indbringer i 2004 sagen for Komiteen for Etnisk Ligebehandling, der vurderer, at der er tale om forskelsbehandling på baggrund af etnicitet. Komiteen fastslår, at det både er ulovligt for arbejdsgivere at fravælge praktikanter med etnisk minoritetsbaggrund, og at det er ulovligt, når praktikvejledere efterkommer virksomheders krav om forskelsbehandling.
Diskriminationslinjen er til dig, der har været udsat for diskrimination på grund af alder, religion, handicap, race, etnisk oprindelse, seksualitet, køn, kønsudtryk, kønsidentitet eller kønskarakteristika.
Telefonerne er åbne mandag-torsdag kl. 12-15 på 3269 8666.