Asyl ved FN's menneskerettighedskomitéer: en surrogatflygtningeordning?
- Asylsagers dominans i FN-traktatorganernes praksis giver anledning til en række spørgsmål om komitéernes effektivitet i forbindelse med opfyldelsen af deres mandater gennem monitoreringen af gennemførelsen af traktater globalt
- Den juridiske vægt der kan tillægges traktatorganernes retspraksis på dette område
- Staternes reaktioner på komitéernes synspunkter.
Baggrund
Asylsager er overrepræsenterede i retspraksis ved FN's menneskerettighedskomitéer, hvor non-refoulement sager er den mest almindelige klage, der rejses i samtlige komitéers individuelle sager.
I øjeblikket vedrører 80 pct. af sagsbelastningen ved torturkomitéen udvisning af afviste asylansøgere. Mens den eksisterende forskning i vid udstrækning analyserer Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis i forhold til asyl, findes der meget lidt litteratur der behandler FN-organernes rolle på dette område.
Desuden er Danmark overrepræsenteret i traktatorganernes retspraksis, og den danske regering er i stigende grad tilbageholdende med at overholde traktatorganernes asylpraksis. I 2016 havde Danmark for eksempel 168 individuelle sager for Menneskerettighedskomitéen, kun overgået af Hviderusland.
Start: 2019
Slut: 2020