Statusrapport
Asyl - status 2015-16

Asyl - status 2015-16

Delrapport med den seneste udvikling og de vigtigste anbefalinger på området. Delrapporten er en del af ’Menneskerettigheder i Danmark, Status 2015-16’.

Denne delrapport behandler nogle af de udfordringer, som Danmark har i forbindelse med at beskytte og fremme rettighederne for asylansøgere og personer med opholdstilladelse på baggrund af asyl. Delrapporten omhandler spørgsmål, som knytter sig til asylsagsprocessen. Det gælder overførsel af asylansøgere til et andet asylland efter den såkaldte Dublin-forordning, de særlige forhold for uledsagede mindreårige asylansøgere samt frihedsberøvelse af asylansøgere, herunder særligt sårbare asylansøgere, samt berostillelse af den tvangsmæssige udsendelse.

Alle flygtninge har ret til beskyttelse mod forfølgelse, hvilket i praksis betyder, at asylansøgere har ret til at få prøvet deres ansøgning om asyl og mulighed for at blive anerkendt som flygtning. En flygtning har en række politiske, sociale og økonomiske rettigheder i asyllandet (det land, hvor pågældende har søgt asyl). Asylansøgere og personer med opholdstilladelse på baggrund af asyl er desuden beskyttet af menneskerettighederne på lige fod med landets andre borgere.

Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk