Donorbørns ret til identitet
Børn, der kommer til verden ved anonym donation af sæd- eller ægceller, har ikke ret til at få oplysninger om deres genetiske far eller mor udover hudfarve, hårfarve, øjenfarve, højde, vægt og blodtype (også kaldet basisprofilen).
I Danmark er det barnets forældre, der beslutter, hvilken type af information om det genetiske ophav der skal være tilgængelig for barnet, også når det er blevet voksen. Donorer og private sædbanker er dog i praksis med til at afgøre, hvilke typer af oplysninger et barn kan få. Her er der er store forskelle mellem sædbankernes informationspolitikker.
Det menneske, der bliver til med donation, har imidlertid ikke selv nogen indflydelse på, hvilke informationer der er tilgængelige om dets genetiske mor eller far.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og FN’s Børnekomité har endnu ikke udtalt sig direkte om donorbørns rettigheder. Domstolen har imidlertid fastslået i flere sager om adoptivbørn, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention beskytter deres adgang til visse informationer om deres biologiske forældre. Det er således en grundlæggende menneskeret at kunne få oplysninger om sin personlige identitet, herunder også om sine biologiske forældres identitet.
Der findes en del empirisk forskning, der påviser, at det kan være traumatiserende for et menneske, hvis dets fulde identitet holdes hemmelig og senere bliver afsløret. Det er også dokumenteret statistisk, at familiers åbenhed om donation ikke virker skadelig på relationen mellem børn og forældre. Mange donorbørn oplever det desuden som et behov at kunne få viden om deres donorophav.
I modsætning til Danmark har man i Sverige og Norge valgt at lade barnets rettigheder være et afgørende hensyn i forbindelse med behandling med donerede kønsceller. Her er der ikke mulighed for, at donor kan være anonym, og barnet skal have adgang til at få information om sin donors identitet.
Der er ikke menneskeretlige afgørelser, der giver et donorbarn krav på at kunne få fulde identitetsoplysninger om sin donor. Imidlertid bør donorbarnets rettigheder beskyttes bedre, end det sker i Danmark i dag.
For at sikre donorbørns ret til familieliv og identitet anbefaler Institut for Menneskerettigheder:
- At regeringen ændrer bekendtgørelse om assisteret reproduktion, § 16, således at flere typer af information om donor skal være tilgængelig for barnet. Det betyder, at basisprofilen udbygges med en bred vifte af oplysninger om donor.
- At regeringen sikrer, at et donorbarn kan få adgang til den udbyggede basisprofil med information om sin donor, når det skønnes tilstrækkeligt modent, og at det ikke som i dag kræves, at donorbarnet er fyldt 18 år.
- At regeringen sikrer, at basisprofilen om donor opbevares forsvarligt og er tilgængelig for donorbarnet 80 år efter klinisk brug.
- At regeringen sikrer, at donorers helbreds- og identitetsoplysninger opbevares forsvarligt og tilgængelige for myndighederne mindst 80 år efter klinisk brug.
- At regeringen sikrer, at et barn, der ønsker at få informationen om sit eventuelle genetiske ophav, kan henvende sig til en myndighed, som kan rådgive om, hvilken information der findes, samt, hvis barnet ønsker det, bistå med at tage kontakt, hvis der er tale om en donor, der har indvilget i åbenhed om sin identitet.
- At regeringen sikrer, at kommende forældre i forbindelse med behandling med donerede kønsceller orienteres om barnets behov og ret til at få information om sin identitet.
- At regeringen sikrer, at forældre og børn, der har gjort brug af donerede æg og/eller sæd, tilbydes skriftlig eller mundtlig rådgivning om identitetsproblematikker, som kan følge af donationen.
Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk
