Publikation
Guldindikatorerne

Guldindikatorerne

Måling af udviklingen for implementeringen af handicapkonventionen.

Guldindikatorerne er 10 statistiske indikatorer, der sammenligner situationen for personer med og uden handicap i forhold til 10 udvalgte tematiske områder inden for FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (Handicapkonventionen).

Guldindikatorerne er udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder gennem en inkluderende proces med en lang række interessenter fra danske ministerier, styrelser og handicaporganisationer samt forskere. Navnet ’Guldindikatorer’ er valgt, fordi indikatorerne er specifikt udvalgt efter en særlig procedure i modsætning til blot at være 10 tilfældige indikatorer.

Hovedformålet med Guldindikatorerne er at skabe forandring og lede til handling, da vi mener, at statistiske indikatorer potentielt kan inspirere til konkret politik.

Det er vores håb, at Guldindikatorerne vil blive anvendt som et konkret og effektivt værktøj til at monitorere og fremme processen i forhold til implementeringen af Handicapkonventionen. Samtidig er Guldindikatorerne et vigtigt redskab i forhold til at inspirere andre nationale menneskerettighedsinstitutioner, handicaporganisationer, regeringer og internationale organisationer i deres arbejde med konventionen.

Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk