Publikation
Hadefuld tale på Facebook

Hadefulde ytringer på Facebook

De sociale medier har gjort, at flere kan komme til orde og deltage i den offentlige debat. Ny rapport viser dog, at hver syvende kommentar er hadefuld og det gør, at mange afholder sig fra at bruge deres ytringsfrihed og deltage i debatten.
Ved at trykke play accepterer du cookies fra ekstern video-leverandør

Vi har undersøgt omfanget af hadefulde ytringer i den offentlige debat online. Vi har indsamlet knap 3000 kommentarer fra DR Nyheders og TV2 Nyhedernes Facebook-sider for at analysere, hvor ofte hadefulde kommentarer optræder i den offentlige debat.

Hadefulde ytringer

Hadefulde ytringer forstås, i denne undersøgelse, som:

”Stigmatiserende, nedsættende, krænkende, chikanerende og truende ytringer, der fremsættes offentligt mod et individ eller en gruppe baseret på individets eller gruppens køn, etnicitet, religion, handicap, seksuelle orientering, alder, politiske observans eller sociale status.”

Sådan har vi gjort

De knap 3.000 kommentarer er statistisk tilfældigt udvalgt blandt de mange kommentarer, som hver dag bliver skrevet i forbindelse med, at DR og TV 2 ligger nyheder på Facebook.

Hver kommentar er blevet vurderet i forhold til 42 forskellige forhold: Om kommentaren var hadefuld overfor en gruppe eller et individ; hvad kommentaren omhandlede; hvilken nyhed den kom i forbindelse med; hvor grov kommentaren var på en skala fra 1 til 5; afsenderens køn mv.

Kommentarerne er indsamlet tidligst 12 timer, efter at de er offentliggjort for at sikre, at nyhedsmedierne kan nå at redigere og eventuelt slette kommentarer, der er i strid med deres egne retningslinjer. Det analyserede materiale fortæller derfor ikke, hvor mange hadefulde ytringer brugerne reelt formulerer, men hvor mange og hvilken type hadefulde ytringer der står tilbage i debatten, når medierne har fjernet indlæg.

hadefuldkom.gif

Analysen viser, at 15 procent af de indsamlede kommentarer er hadefulde, hvilket svarer til hver syvende kommentar. Hovedparten af de hadefulde kommentarer ligger i den milde ende af den grovhedsskala, der er brugt til at indfange nuancerne i de hadefulde ytringer. Det tyder på, at nyhedsmedierne har godt fat i redigeringen af ulovlige kommentarer som for eksempel trusler. Men når hver syvende kommentar stadig er hadefuld efter redigering, tyder det samtidig på, at nyhedsmedierne mangler at finde nøglen til, hvordan de håndterer de hadefulde ytringer, der ikke er decideret ulovlige.

Emner hvor debatten er mest hadefuld

Hadefulde ytringer forekommer hyppigst i nyhedsopslag om emner som religion og tro, flygtninge, ligestilling, politik og integration.

Hvem går hadet udover

Ser vi på de 15 procent af kommentarerne, som er hadefulde, er der især fire grupper, der står for skud.

De hadefulde kommentarer er i de fleste tilfælde rettet mod andres politiske ståsted og politikere (31 procent).

Ser vi på de næste to grupper, som hadet rammer, er det etnicitet (22 procent) og religion (21 procent), der her står for skud.

På en fjerdeplads finder vi kommentarer, der går på andres køn (15 procent). Her er der flere hadefulde og sexistiske kommentarer, som omhandler kvinder end mænd.

Hadet rammer bredt

Hadefulde ytringer rammer bredt. Zoomer vi ind på kommentarerne om politisk ståsted, er omkring halvdelen af de hadske kommentarer rettet mod både rød og blå side af det politiske spektrum. Men interessant nok er hele 40 procent af kommentarerne rettet mod navngivne politikere eller politikere som gruppe (40 procent af de hadske kommentarer om politisk ståsted).

Ser vi nærmere på religion omhandler de hadefulde kommentarer særligt islam med 86 procent. Også personer med etnisk oprindelse i Mellemøsten eller i Vesten uden for Danmark er mål for de hadefulde kommentarer.

infografikker-02.png

76 procent af de hadefulde ytringer kommer fra mænd, og 23 procent fra kvinder. I 1 procent af tilfældene har det ikke været muligt at placere debattøren i en af de to kategorier.

Denne voldsomme overrepræsentation af mænd som afsendere af de hadefulde ytringer skal ses i forhold til, at der i datamaterialet også er en overvægt af kommentarer fra mænd, idet 59 procent af kommentarerne er forfattet af mænd. Det ændrer dog ikke ved, at der er større risiko for at støde ind i en hadefuld kommentar, hvis man debatterer med en mand, fremfor hvis man debatterer med en kvinde.

konsekvensen.gif

I en repræsentativ undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik i sommeren 2016 svarede 50 procent af de adspurgte mænd og kvinder, at tonen i debatter på sociale medier afholder dem fra at udtrykke deres mening og deltage i debatten.

Når halvdelen afholder sig fra at udtrykke deres mening på grund af en hård debattone, har vi et demokratisk problem med konsekvenser for den offentlige debat.

Har medierne et ansvar?

Når det kommer til ansvaret for at sikre en ordentlig debattone, så mener brugerne, at medierne har et større ansvar end Facebook for at redigere krænkende og nedsættende kommentarer fra. 49 procent mener, at Facebook har et ansvar, hvorimod 77 procent mener, at medierne har et ansvar.

Metode

Rapporten om hadefulde ytringer er baseret på en kvantitativ indholdsanalyse på Facebook samt en spørgeskemaundersøgelse blandt Facebook-brugere.

 

 

Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk