Hjemløse borgeres rettigheder i kommunerne

Undersøgelsen af hjemløse borgeres rettigheder i kommunerne er udarbejdet som led i Institut for Menneskerettigheders arbejde med at kortlægge, hvordan menneskerettighederne i praksis gennemføres på de områder, der administreres af kommunerne.

Menneskeretten forpligter Danmark til at arbejde for at sikre alle en passende bolig, og derfor er hjemløshed i sig selv en menneskeretlig problemstilling.

Hjemløshed er dog et komplekst problem, der ikke alene handler om mangel på bolig, men ofte er forbundet med mange andre sociale prolemer, der forudsætter en bredere indsats.

I undersøgelsen har instituttet derfor valgt at se nærmere på særligt tre forhold, der spiller en vigtig rolle i kommunernes hjemløseindsats:

1. Sociale handleplaner
2. Herberger
3. Samarbejdet mellem flere kommuner

Datagrundlag

De tre problemstillinger er belyst via individuelle interviews og fokusgruppeinterviews med aktører i den kommunale hjemløseindsats, repræsentanter for organisationer, der arbejder på hjemløseområdet, samt hjemløse borgere.Forfatterne har desudeninterviewet en repræsentant for Socialstyrelsen, som varetager udviklings-, rådgivnings- og implementeringsopgaver på hele det sociale serviceområde og som blandt andet understøtter kommunerne i deres indsats på hjemløseområdet.

Undersøgelsens anbefalinger

Herunder følger Institut for Menneskerettigheders anbefalinger inden for hvert af de tre undersøgte områder.

1)Sociale handleplaner

Institut for Menneskerettigheder anbefaler på baggrund af resultaterne, at:

• regeringen tager initiativ til, at antallet af planer på social- og beskæftigelsesområdet nedbringes og så vidt muligt samles i én samlet tværgående plan.
• kommunerne tildeler borgere med alvorlige sociale problemer, der ikke har eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, en koordinerende sagsbehandler, der fungerer som borgerens primære kontaktperson i kommunen, og som har ansvar for udarbejdelse af handleplan og koordination med øvrige forvaltninger og aktører.
• Socialstyrelsen – med henblik på at styrke kommunernes arbejde med sociale handleplaner – udarbejder en metode samt metodehåndbog eller lignende baseret på lovgivningens forudsætning om, at den sociale handleplan skal fungere som det koordinerende og centrale styringsredskab i indsatsen på tværs af forskellig lovgivning og forvaltninger.
• Socialstyrelsen reviderer sin metodehåndbog om Voksenudredningsmetoden, så den i håndbogen beskrevne handleplan ikke betegnes som en social handleplan efter servicelovens § 141, men alene som en plan, der vil kunne indgå i den samlede § 141-handleplan.
• kommunerne bruger muligheden i retssikkerhedsloven til at uddelegere udarbejdelsen af sociale handleplaner til den aktuelle opholdskommune for at sikre adgang til en hurtig og helhedsorienteret indsats i forhold til de komplekse og sammensatte problemer, hjemløse borgere ofte har.

2) Herberger og den øvrige kommunale indsats

Instituttet har set nærmere på, om der er et tilstrækkeligt antal herbergspladser ogpå herbergernes rolle i den samlede indsats - herunder på samarbejdet mellem herberger og kommunerne. På den baggrund anbefaler instituttet, at:

• Børne- og Socialministeriet – med henblik på at opfylde hjemløses ret til en herbergsplads – tager initiativ til at sikre en tydelig ansvarsplacering for at tilvejebringe det tilstrækkelige antal herbergspladser.
• Børne- og Socialministeriet i samarbejde med kommunerne identificerer de geografiske områder med størst behov for flere herbergspladser med henblik på, at hjemløse kan tilbydes en herbergsplads tæt på det sted de kommer fra.
• Børne- og Socialministeriet tager initiativ til en digitaliseret oversigt over herbergspladser i hele landet, der kan opdateres, når en herbergsplads besættes eller bliver ledig, således at der findes et opdateret og centralt register over de til enhver tid ledige herbergspladser.
• Børne- og Socialministeriet undersøger, om der er behov for en retlig tydeliggørelse af kravene til herbergernes tilbud samt til samarbejdet mellem herberger og kommuner.
• Socialstyrelsen styrker sin indsats i forhold til samarbejdet mellem herberger og kommuner.

3) Samarbejde mellem flere kommuner

Hjemløse bevæger sig som alle andre på tværs af kommunegrænserne. Undersøgelsen viser, at de komplicerede regler om, hvilken kommune der skal yde den hjemløse hjælp, kan have negative konsekvenser for, at hjemløse modtager den hjælp og støtte, de har behov for og krav på.

Undersøgelsen viser også, at det volder vanskeligheder at yde den tilstrækkelige hjælp til hjemløse, der ikke opholder sig i den kommune, der skal yde hjælpen. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:

• Børne- og Socialministeriet undersøger mulighederne for at forenkle retssikkerhedslovens regler om opholds-, handle- og betalingskommune med henblik på, at hjemløse, der bevæger sig på tværs af kommunerne, får den hjælp og støtte, de har behov for og krav på.
• Børne- og Socialministeriet undersøger, i hvilket omfang der stilles krav til hjemløse om at dokumentere deres ophold i kommunen.
• Børne- og Socialministeriet i Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område indsætter en samlet gennemgang af retssikkerhedslovens anvendelse i forbindelse med kontrol med hjemløses ophold i kommunerne og dokumentationskrav til hjemløse.