Forhøjet risiko for krænkelse - Manglende kapacitet i fængsler udfordrer menneskerettighederne
Indsatte i danske fængsler og arresthuse er ligesom alle andre i Danmark beskyttet af menneskerettighederne. Det ligger i selve straffen, at retten til bevægelsesfrihed er begrænset. Straffen betyder ikke, at indsatte mister deres menneskerettigheder.
Institut for Menneskerettigheder undersøger i rapporten 'Forhøjet risiko for krænkelse - Manglende kapacitet i fængsler udfordrer menneskerettighederne', hvilke konsekvenser udviklingen i danske fængsler har for indsatte og deres menneskerettigheder.
I rapporten slår forfatterne ned på, hvordan de massive udfordringer, som Kriminalforsorgen oplever i disse år, rammer indsatte under deres afsoning.
Massive udfordringer i danske fængsler
Fængslerne lider under overbelægning og underbemanding, og der er rekordmange episoder med vold og trusler mellem de indsatte. Samtidig bliver der i stort omfang anvendt magt og disiplinærstraffe.
Det kan være nødvendigt at anvende magt og bruge disciplinærstraf over for indsatte, men ifølge menneskeretlige anbefalinger og standarder skal brugen af magt og disciplinærstraf begrænses mest muligt.
Fængselsmyndighederne skal desuden tage nødvendige positive skridt for at beskytte navnlig sårbare indsattes rettigheder, for eksempel for at forhindre overgreb og vold fra andre indsatte. Der skal også være fokus på at resocialisere den indsatte til et liv uden kriminalitet.
Ifølge menneskerettighederne skal staterne føre en kriminalpolitik og indrette deres straffuldbyrdelsessystem, så de indsattes rettigheder respekteres. Manglende ressourcer eller logistiske vanskeligheder kan ikke legitimere menneskerettighedsbrud. Kan de indsattes menneskerettigheder ikke sikres, kan staten i sidste instans være nødt til at ændre kriminalpolitik.
Rapporten viser, at Kriminalforsorgen på en række væsentlige parametre står over for massive udfordringer:
- Et stigende antal indsatte, for lille fængselskapacitet og høj overbelægning
- Pressede fysiske rammer, inddragelse af fællesrum og dobbeltbelægning på celler
- Længere straffe, mindre udgang og prøveløsladelse
- For få og for nedslidte fængselsbetjente
- For lidt eller ingen tid til resocialiseringsarbejde, relationsarbejde og dynamisk sikkerhed
- En markant stigning i brug af disciplinærstraf, herunder en eksplosiv stigning i langvarig strafcelle
- Et højt antal magtanvendelser
- Et stort omfang af vold og trusler mod fængselsbetjente og et stort mørketal for vold og trusler indsatte imellem.
Ifølge Kriminalforsorgen er situationen alvorlig, og den påvirker opgaveløsningen i fængsler og arresthuse, ligesom kerneopgave og arbejdsmiljø er under pres.
Fængselsbetjentes arbejdspres og vold mellem indsatte
Arbejdsforholdene for fængselsbetjente er meget svære. Forholdene for navnlig sårbare indsatte er samtidig blevet meget svære. De risikerer ligesom de ansatte at blive udsat for vold og trusler samt at få psykiske belastningsreaktioner i fængslet.
De indsattes rettigheder er på en række områder pressede, og det kan under de nuværende forhold være svært for Kriminalforsorgen at leve op til menneskeretlige anbefalinger om og standarder for at begrænse brugen af magt og disciplinærstraf mest muligt og beskytte navnlig sårbare indsattes rettigheder og sikkerhed.
Der er ligeledes begrænset tid til og mulighed for resocialiseringstiltag, hvilket er i strid med menneskeretlige anbefalinger og § 3, formålsparagraffen, i straffuldbyrdelsesloven.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
- Regeringen og Folketinget sikrer, at der til enhver tid er den fornødne sammenhæng mellem den givne fængselskapacitet, antallet af indsatte og antallet af fængselsbetjente, herunder omfanget af opgaver, de skal udføre.
- Justitsministeriet og Direktoratet for Kriminalforsorgen har skærpet opmærksomhed på og tager konkrete skridt til at sikre, at fængselsbetjente har tilstrækkelig tid til og mulighed for at arbejde med resocialiseringstiltag.
- Regeringen og Folketinget tager initiativ til at revidere straffuldbyrdelsesloven og afskaffe den obligatoriske ikendelse af disciplinærstraf og strafcelle, der blev indført ved en lovændring i 2016.
- Direktoratet for Kriminalforsorgen har skærpet opmærksomhed på og tager konkrete skridt til at sikre, at fængselsbetjente har tilstrækkelig tid til og mulighed for relationsarbejde, dynamisk sikkerhed og konfliktmægling, således at magtanvendelse og disciplinærstraf nedbringes til det absolut nødvendige i overensstemmelse med menneskeretlige anbefalinger og standarder.
- Direktoratet for Kriminalforsorgen har skærpet opmærksomhed på, at krisen i Kriminalforsorgen særligt kan påvirke sårbare indsatte, og tager konkrete skridt til at sikre sårbare indsattes rettigheder, herunder at de ikke udsættes for umenneskelig eller nedværdigende behandling i strid med artikel 3.
- Direktoratet for Kriminalforsorgen genoptager de årlige brugerundersøgelser blandt indsatte i fængsler og arresthuse.
- Direktoratet for Kriminalforsorgen sikrer en rutinemæssig systematisk indsamling og anvendelse af statistiske oplysninger om indsattes afsoningsvilkår og -forhold, herunder for eksempel omfanget af dobbeltbelæg i celler og langvarige strafcelleanbringelser over 15 dage.
Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk
