Publikation
none

Menneskerettigheder på skoleskemaet

Udredning 9

Menneskerettighederne er en selvfølgelig kerneværdi i det danske demokrati og en del af grundlaget for dannelsen i folkeskolen - eller er de?

Udredningen viser, at det er vilkårligt om man som elev i den danske folkeskole lærer om børns rettigheder. Den viser også, at menneskerettighederne står svagt i curriculum for både folkeskolen og læreruddannelsen. Udredningen består af en spørgeskemaundersøgelse udarbejdet i samarbejde med Danmarks Lærerforening og 16 fokusgruppeinterviews med lærere og læreruddannere fra skoler og professionshøjskoler fra hele landet.

Udredningen indeholder desuden en gennemgang af dansk lov på området, herunder af Fælles Mål, samt relevante EU-retlige og menneskeretlige forpligtelser. Formålet med udredningen er at tilvejebringe ny og mere sikker viden om undervisning i menneskerettigheder folkeskolen og læreruddannelsen. Herunder at kvalificere det grundlag, hvorpå regeringen og andre aktører kan tage stilling til internationale anbefalinger til Danmark vedrørende undervisning i menneskerettigheder.

Udredningen præsenterer en række anbefalinger samt et idekatalog over initiativer der kan støtte op om gennemførelsen af anbefalingerne.

Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk