Instituttet anbefaler, at der sker fornyet prøvelse af forbud ved løsladelse, og at der indsættes et krav om retskendelse, når politiet som led i tilsyn med kontaktforbud foretager intensive indgreb i borgerens hjem.
Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet i lovbemærkningerne redegør for de hidtidige erfaringer med brugen af fodlænkeordningen overfor
voldtægtsdømte mv., der er idømt en straf på mindre end 6
måneder og for hensynsafvejningen af formålet med afskaffelsen
overfor modsatrettede hensyn og eksisterende regler.
Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet bringer disciplinærstrafbekendtgørelsen i
overensstemmelse med de reviderede Europæiske Fængselsregler
ved at sikre indsatte en generel adgang til at klage over afgørelser
om disciplinærstraffe.
Trods en række forbedringer siden lovudkastet har instituttet en række væsentlige supplerende bemærkninger til lovforslaget. Det drejer sig navnlig om, at begrænse og præcisere bemyndigelsesbestemmelserne i lovforslaget således, at det direkte anføres i lovforslaget, hvilke specifikke regler i straffuldbyrdelsesloven, som justitsministeren er bemyndiget til at fravige og hvilke regler på sundhedsområdet, der finder anvendelse i fængslet.
Instituttet vurderer, at revisionen af disciplinærstraffesystemet samlet set betyder, at den enkelte indsatte kan blive underlagt hårdere disciplinærsanktioner end tidligere. Endvidere er der risiko for, at kombinationen af disciplinærsanktioner kan få en sådan intensitet, at de samlet set udgør en strafferetlig sanktion, som skal idømmes ved domstolene.
Instituttet anbefaler, at ministeriet i bekendtgørelsen fastsætter et udgangspunkt for, hvor hyppigt politiet kan føre tilsyn. Instituttet anbefaler også, at ministeriet tilføjer konkrete betingelser for optrapning af tilsynets hyppighed, såfremt en mulighed for en sådan optrapning tilføjes.
Efter Instituttets opfattelse bør lovforslaget ikke fremsættes i sin nuværende form, idet selve den retlige konstruktion for placering af fængselspladser ikke er tilstrækkeligt beskrevet i lovforslaget. I stedet overlader lovforslaget en meget stor og nærmest ubegrænset bemyndigelse til forvaltningen til at fastsætte både traktatgrundlaget og den danske retlige regulering.
Instituttet anbefaler blandt andet, at Justitsministeriet indfører en ret til, at en dømt kan indbringe et udrejseforbud for retten til fornyet domstolsprøvelse efter endt afsoning, samt indfører en forpligtelse til, at myndighederne med rimelige mellemrum skal foretage en ny vurdering af nødvendigheden af et udrejseforbud.
Instituttet finder samlet set, at forslaget vil kunne få ganske vidtrækkende konsekvenser for de indsattes ret til kontakt til omverdenen med risiko for
krænkelser af den indsattes ret til privat- og familieliv til følge.
Instituttet anbefaler, at det nøje overvejes, om der er behov for at kunne fastsætte regler om afskæring af indsatte/tilbageholdtes adgang til besøg m.v.
Instituttet anbefaler, at Lægemiddelstyrelsen udsteder en bekendtgørelse i medfør af lægemiddellovens § 39, stk. 4, som indeholder klare regler til sikring af patient- og lægemiddelsikkerheden for de indsatte i kriminalforsorgens varetægt, og som træder i kraft samtidig med denne lovændring.
Institut for Menneskerettigheder finder det meget betænkeligt, at
politiet uden retskendelse og konkret mistanke får adgang til
at undersøge borgeres boliger og medtage deres ejendom. Instituttet anbefaler, at der ikke kan undersøges eller medtages skriftlige meddelelser eller lignende, der stammer fra en vidneudelukket person. Instituttet anbefaler også, at det overvejes at sænke hyppigheden af tilsyn samt at der tilføjes konkrete betingelser for, hvornår man kan optrappe tilsynets hyppighed.
Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet tager stilling til, om udgangspunktet om frihedsberøvelse skal fraviges for personer, som enten tidligere eller aktuelt dømmes for simpel vold under en vis bagatelgrænse samt om det skal fraviges for unge og andre øvrige persongrupper.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Kriminalforsorgen, i tilfælde hvor personer på 18 år og derover er placeret sammen med 15-17-årige, løbende fører nøje tilsyn med, at relationen mellem
de(n) mindreårige og voksne indsatte fortsat er til de(n) mindreåriges bedste.
Anbringelse af personer i observationscelle bør efter instituttets opfattelse ikke foretages, før de mere præcise rammer og vilkår for anvendelse af observationscelle m.v. er fastlagt af Kriminalforsorgen i en bekendtgørelse og eventuelt beskrevet i en vejledning. Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet sørger for, at de præcise rammer og vilkår for anvendelsen af observationscelle fastsættes i en bekendtgørelse, der træder i kraft
samtidig med lovændringen.
Instituttet anbefaler bl.a. at Justitsministeriet redegør for den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis vedr. artikel 2 og 5 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Instituttet anbefaler bl.a. at Udlændinge- og Integrationsministeriet sikrer at borgere vejledes om muligheden for at klage til Folketingets Ombudsmand
Den foreslåede formodningsregel må anses for at have et pønalt element, der forvrider proportionalitetsafvejningen betydeligt og skaber en alvorlig risiko for, at formodningsreglen vil træde i stedet for en konkret hensynsafvejning mellem karakteren af den begåede forbrydelse og barnets tarv.
Instituttet har principielle betænkeligheder ved lovudkastet om
ungdomskriminalitet. Instituttet finder samlet set, at der er tale om et
system, som har ganske indgribende og vidtrækkende konsekvenser
Instituttet har i sit høringssvar blandt andet set nærmere på forslagets øgede adgang til kontrol med indsatte som led i indsatsen mod radikalisering og ekstremisme og etableringen af en efterretningsenhed i kriminalforsorgen. Instituttet finder udkastets brede og uklare hjemler til indgreb giver anledning til bekymring omkring retten til respekt for privatliv. Det gælder både for den foreslåede adgang til øget kontrol med indsatte, hvorefter kriminalforsorgen kan overvære besøg, gennemlæse breve, aflytte telefonsamtaler osv. Men det gælder navnlig også kriminalforsorgens adgang til at oprette en efterretningsenhed, der får adgang til at indsamle, behandle og videresende følsomme personoplysninger om en bred skare af personer både inden for og uden for kriminalforsorgens institutioner. Instituttet anbefaler derfor i sit høringssvar, at loven og bemærkningerne præciseres med henblik på at afgrænse bestemmelsernes omfang.
Instituttet mener, at ministeriet bør redegøre for menneskeretten ift. frihedsberøvelse af asylansøgere og suspension af den almindelige domstolsprøvelse.
