Instituttet finder det positivt, at der indføres seksualundervisning på FGU. Instituttet anbefaler, at LGBT+-personers erfaringer og perspektiver bliver inkluderet i undervisningen.
Instituttet finder det særdeles positivt, at lovforslaget giver alle voldsudsatte personer ret til specialiseret krisecenterplads, psykologhjælp samt psykologhjælp til eventuelle medfølgende børn.
Instituttet finder det positivt, at sikkerhedskonsulentordningen og koordinationsenheden lovfæstes og videreføres. Instituttet anbefaler en evaluering om 3-5 år for at sikre, at ordningerne virker efter hensigten og ikke gør for vidtgående indgreb i børnenes eller familiernes rettigheder.
Instituttet anbefaler, at det tydeliggøres, at den fælles retning for indsatserne også omfatter forebyggelse og bekæmpelse af diskrimination, og at fagudvalgene forpligtes til at udarbejde handleplaner.
Instituttet finder det særdeles positivt, at Naalakkersuisut foreslår at indføre et generelt forbud mod diskrimination og oprettelse af et Ligebehandlingsnævn. Instituttet anbefaler bl.a. at indkredse specifikke typer af lovlige undtagelser til direkte diskrimination.
Instituttet finder det overordentligt positivt, at der indføres obligatorisk seksualundervisning på de danske gymnasiale uddannelser (Stx, Hf, Hhx og Htx), idet undervisning og lærerfaciliteret dialog om seksualitet, køn, rettigheder, grænser, normer og samtykke kan bidrage til, at unge indgår i gode og ligeværdige relationer, modvirke uhensigtsmæssige kønsnormer samt forebygge seksuelle krænkelser blandt unge. Instituttet bemærker, at udkastet ikke indeholder en ligestillingsvurdering, hvilket forekommer relevant i forhold til emnet for lovforslaget.
Instituttet vurderer overordnet set, at lovudkastet udgør et menneske- og ligebehandlingsretligt fremskridt i forhold til at styrke retten til uddannelse og selvbestemmelse for unge med handicap. Instituttet anbefaler dog bl.a., at de unges ret til flere valgmuligheder styrkes.
Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at regeringen foreslår iværksættelse af strafferetlige initiativer mod digitale krænkelser, herunder grooming og sextortion rettet mod børn. Instituttet finder det endvidere positivt, at regeringen foreslår at sidestille tilsnigelse til samleje med voldtægt i straffeloven samt inddrage gerningspersonens formåen af den forurettede til at udføre seksuelle handlinger på sig selv som omfattet af straffelovens regler om voldtægt mv. Endelig tilslutter Instituttet sig, at det er relevant med en sproglig modernisering af en række bestemmelser vedrørende deling af seksuelt eller seksualiseret materiale, herunder seksuelt overgrebsmateriale. Instituttet anbefaler, at Justitsministeriet tydeliggør gerningsindholdet i bestemmelsen om grooming og klart definerer begrebet seksuel krænkelse i bestemmelsen, enten ved en selvstændig definition eller ved en henvisning til de omfattede bestemmelser i straffeloven. Instituttet anbefaler derudover, at Justitsministeriet foretager en analyse af samspillet mellem den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse og kriminaliseringen af udnyttelse af en persons psykiske eller kognitive handicap til at skaffe sig samleje med vedkommende.
Instituttet anbefaler, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sikrer, at kvinder, der har afholdt graviditets-, barsels- og forældreorlov i den periode, der ligger til grund for beregningen af barselsdagpenge, ikke stilles ringere.
”Instituttet finder det positivt, at regeringen vil styrke indsatsen mod diskrimination i nattelivet med dette lovudkast samt lovudkast om ændring af lov om etnisk ligebehandling m.v., hvori det nuværende godtgørelsesniveau ved sager om forskelsbehandling i nattelivet bliver hævet. Instituttet anbefaler dog, at styrelsen overvejer om lovændringen implementeres effektivt nok, når det overlades til bevillingsansøgeren at oplyse om eventuelle afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet. Styrelsen bør derfor overveje, om det om i stedet vil være mere effektivt at få Ligebehandlingsnævnet til automatisk at sende afgørelser til de(n) relevante bevillingsmyndighed i sager, hvor klager har fået medhold”
Instituttet finder det særdeles positivt, at regeringen vil styrke indsatsen mod seksuel chikane og med dette lovudkast udmønte de
lovgivningsmæssige initiativer fra trepartsaftale om seksuel chikane fra foråret 2022. Instituttet anbefaler blandt andet, at ministeriet tilføjer en bestemmelse i ligebehandlingsloven, der sikrer, at arbejdsgiveren kan hæfte for seksuel chikane, som en ansat er blevet udsat for i kraft af arbejdet fra tredjemænd, hvis arbejdsgiveren ikke har iværksat passende konkrete foranstaltninger til at forebygge og håndtere seksuel chikane. Instituttet anbefaler endvidere, at ministeriet sikrer, at de underliggende regler til arbejdsmiljøloven (bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø og AT-vejledning om krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane), udtrykkeligt baseres på den bredere definition af seksuel chikane, som følger af ligebehandlingsloven, for at sikre den fornødne klarhed over hvad der udgør seksuel chikane på arbejdspladsen.
Instituttet finder det særdeles positivt, at børn og unge under 18 år får mulighed for at ændre juridisk køn, og at refleksionsperioden på seks måneder som betingelse for at ændre juridisk køn ophæves. Instituttet bemærker, at det er vigtigt, at ansøgere får korrekt vejledning om, hvad det indebærer at ændre juridisk køn.
Instituttet anser det for positivt, at der indføres en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i Grønland. Instituttet bemærker, at det er vigtigt, at der sideløbende med lovændringen iværksættes initiativer med det formål at forebygge seksuelle overgreb og modvirke uhensigtsmæssige normer for køn, sex og grænser.
Instituttet finder det særdeles positivt, at regeringen – med
gennemførelsen af EU's orlovsdirektiv 2019/1158, vil indføre mere ligestillede orlovsrettigheder til forældre med en ny
24-24 orlovsmodel. Instituttet finder det desuden særdeles positivt, at
regeringen med lovudkastet indtænker både soloforældre og LGBTI+-
familier i den nye orlovsmodel.
Instituttet anbefaler dog, at regeringen sikrer,
at selvstændige og ledige ydelsesmodtagere også omfattes af
lovudkastets orlovsmodel om ni ugers øremærket orlov, så
denne gruppe får gavn af de ligestillingsmæssige effekter om at
skabe mere ligestilling mellem mænd og kvinder i familien og på
arbejdsmarkedet, og at der afsættes midler til at sikre en brugervenlig formidling af
lovudkastets nye orlovsmodel, så kommende forældre har den
nødvendige viden og overblik over deres orlovsrettigheder.
Instituttet betragter det som positivt, at regeringen foreslår at skærpe reglerne om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn i bestyrelser mv. Instituttet anbefaler dog, at regeringen skærper reglerne yderligere og tager midlertidige virksomme foranstaltninger i brug for at fremme andelen af kvinder i bestyrelser og på de øvrige ledelsesniveauer.
Instituttet finder det positivt, at regeringen med forslaget vil udvide kredsen af personer, som kan få kønsbetegnelsen X i passet. Instituttet bemærker dog, at personkredsen bør fastsættes mere inkluderende.
Instituttet finder det positivt, at regeringen med forslaget lægger op til at styrke reglerne om måltal og politikker for kønssammensætningen i offentlige institutioner og virksomheder mv. Lovforslaget vil bl.a. udvide kredsen af offentlige institutioner og virksomheder mv., der er omfattet af reglerne, og pålægge dem også at opstille måltal og politikker for den øverste ledelse. Imidlertid vurderer instituttet, at der er behov for flere tiltag for at sikre en ligelig kønssammensætning i den offentlige sektor. Instituttet peger på nogle konkrete måder, reglerne kunne styrkes på, såsom mere konkrete krav til måltallene og mere opfølgning over for institutioner og virksomheder, der ikke opfylder deres pligt til at opstille måltal og/eller udarbejde politikker.
Instituttet finder det positivt, at lovudkastet sætter fokus på det demokratiske problem i, at personer afholder sig fra at ytre sig i den offentlige debat pga. den hårde tone, men at straf ikke kan stå alene, og instituttet anbefaler bl.a. en national handlingsplan om digital dannelse.
Instituttet finder det særdeles positivt, at der med lovudkastet vil blive indført en selvstændig kriminalisering af stalking, at stalkingofferet vil blive tildelt en række processuelle rettigheder i retsplejeloven, og at der vil blive indført en klagefrist i tilholdsloven. Instituttet bemærker dog, at der er behov for at præcisere det strafbare gerningsindhold yderligere, og at der mangler en ligestillingsvurdering af lovudkastet.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler blandt andet, at ministeriet tager initiativ til at iværksætte en analyse af, hvilke udfordringer mandlige homoseksuelle par, mandlige soloforældre og familier bestående af flere end to sociale forældre står over for, når de vil etablere familie. Ligesom at ministeriet anbefaler, at ministeriet udarbejder vejledningsmateriale med et overblik over de love og regler, som giver transpersoner rettigheder og pligter efter henholdsvis det juridiske køn og det ved fødslen tildelte køn.
