Fremme af menneskerettigheder i fiskeri- og akvakultursektorerne

Institut for Menneskerettigheder står i spidsen for globalt projekt, der bidrager til at sikre verdenshavene en bæredygtig fremtid.

Tvangsarbejde, begrænsning af småfiskeres adgang til havressourcer og markeder. Stigende udbredelse af illegal, ureguleret og udokumenteret fiskeri og manglende respekt for oprindelige folks rettigheder. I store dele
af verden står fiskeri- og akvakultursektorerne overfor en række menneskeretlige problemstillinger, som kræver handling. Under titlen ’Sustainable Oceans – promoting human rights in fisheries and aquacultures’ står Institut for Menneskerettigheder i spidsen for et globalt projekt, hvis mål er at bane vejen for en mere bæredygtig brug af verdenshavene og deres ressourcer ved at fremme menneskerettigheder i fiskeri- og akvakultursektorerne.

Beskyttelse af menneskerettigheder

10-12 % af verdens befolkning er afhængige af fiskeri og akvakultur, og den globale handel med fisk er stigende. Udviklingen kræver, at vi styrker beskyttelsen af menneskerettighederne for de arbejdere befolkningsgrupper, der er afhængige af fiskeri og akvakultur.

Følgende rettigheder kræver særlig opmærksomhed:

• Retten til mad og en passende levestandard
• Arbejdstagerrettigheder
• Retten til sundhed
• Oprindelige folks og lokalsamfunds
rettigheder til land, territorier og ressourcer
• Politiske rettigheder og frihedsrettigheder
• Ligestilling og ikke-diskrimination

Adgang til havressourcer og markeder

Småfiskere og fiskearbejdere er blandt de største ofre for de menneskeretlige udfordringer, som præger sektorerne. Et af projektets mål er at beskytte deres rettigheder. Det er afgørende, at de klædes på
til at kræve deres ret til mad, en værdig levestandard og anstændigt arbejde. I den forbindelse er FN’s Verdensmål 14.b, der sigter mod at give småfiskere adgang til havressourcer og markeder, et vigtigt redskab.

Metode

Konsekvensvurderinger og analyser

I Bangladesh, Chile og Afrika faciliterer instituttet henholdsvis konsekvensvurderinger og analyser. I samarbejde med lokale partnere indsamler vi data, der dokumenter og tegner et billede af menneskerettighedernes vilkår i dele af fiskeri- og akvakultursektorerne.

• Vejledninger og politiske anbefalinger

På baggrund af konsekvensvurderinger og analyser udarbejder vi i samarbejde med vores partnere vejledninger og politiske anbefalinger, som småfiskere, nationale menneskerettighedsinstitutioner, virksomheder og regeringer og andre interessenter kan bruge til fremme småfiskere
og fiskearbejdere menneskerettigheder. Samt at rådgive om implementering af FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, og en menneskeretstilgang til implementeringen og monitorering af FN’s
verdensmål.

• Mobilisering af nationale menneskerettighedsinstitutioner

Hidtil har menneskerettighedsaktører, herunder nationale menneskerettighedsinstitutioner kun i begrænset omfang arbejdet med at fremme menneskerettigheder i fiskeri- og akvakultursektorerne. Det er afgørende, at deres ekspertise og mandat bringes i spil.

Partnere

Vi samarbejder med menneskerettigheds- og fiskeriaktører, både på nationalt, regionalt og internationalt niveau.

Finansiering

Projektet er finansieret af SIDA og løber frem til 2022.

Periode

Start: 2018
Slut: 2022

Kontakt

Specialkonsulent, Menneskerettigheder og bæredygtig udvikling, Amerika