Ligebehandling og religion
Dette forskningsprojekt undersøger centrale aspekter af det mangesidede forhold mellem ligebehandling og religion; et forhold der både involverer forbud mod diskrimination på grund af religion og mulige begrænsninger i religionsfriheden med basis i princippet om ligebehandling (fx mellem kønnene).
Forskningen følger to spor.
Den første del af projektet analyser, hvorledes diskrimination på grund af religion er behandlet i de internationale menneskerettigheder og den internationale juridiske praksis (herunder praksis fra fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol, EU-direktiver og Soft Law) og i Danmark (herunder lovgivning og sager fra Ligebehandlingsnævnet).
Projektets anden deltager udgangspunkt i danske trossamfund og institutioner med et religiøst værdigrundlag og vil fokusere på hvorledes disse trossamfund og institutioner anskuer og håndterer forhold af relevans for princippet om ligebehandling.
Aktuelle emner vil blive anvendt som casestudies, herunder ligestilling mellem kønnene.
Start: 2018
Slut: 2020