Statusrapport
Databeskyttelse - status 2014-15

Databeskyttelse - status 2014-15

Delrapport med den seneste udvikling og de vigtigste anbefalinger på området. Delrapporten er en del af 'Status 2014-15 - menneskerettigheder i Danmark'.

I denne delrapport behandles nogle af de udfordringer, som Danmark står over for i forhold til borgeres ret til beskyttelse af deres data og kommunikation.

Statusrapport 2014/15
En gang om året udgiver Institut for Menneskerettigheder et overblik over menneskerettighedssituationen i Danmark. I 2014/15-udgaven gør vi status på 22 centrale områder. Vi har samlet status i et sammendrag, eller du kan læse mere om den seneste udvikling og de vigtigste anbefalinger på hvert af de 22 områder i hver deres delrapport. Se alle 22 delrapporter eller læs sammendraget her.


Vi fokuserer på fem temaer, som blandt andet er karakteriseret ved, at de for tiden er under debat og/eller revision. De udvalgte temaer er:

  • tele- og internetudbydernes logning af kommunikationsdata
  • borgeres beskyttelse ved brug af sociale medier
  • databeskyttelse i den offentlige forvaltning
  • lagring af personoplysninger via åbne net (cloud computing)
  • efterretningstjenesterne og cybersikkerhed.

Databeskyttelse vedrører beskyttelse af det enkelte menneskes privatliv i forhold til behandling af information. Databeskyttelse skal sikre, at oplysninger, der vedrører borgeren (personoplysninger), kan anvendes på forsvarlig vis i såvel den offentlige som den private sektor. Behovet for beskyttelse af personoplysninger varierer, alt efter hvilken profil og position den enkelte har. Ofte vil ressourcestærke borgere være mindre udsatte, fordi de i mindre udstrækning interagerer med de offentlige myndigheder.

Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk