Statusrapport
Handicap - status 2014-15

Handicap - status 2014-15

Delrapport med den seneste udvikling og de vigtigste anbefalinger på området. Delrapporten er en del af 'Status 2014-15 - menneskerettigheder i Danmark'.

Denne delrapport behandler nogle af de væsentligste udfordringer, som Danmark har med at beskytte og fremme rettigheder for personer med handicap i Danmark.

Statusrapport 2014/15
En gang om året udgiver Institut for Menneskerettigheder et overblik over menneskerettighedssituationen i Danmark. I 2014/15-udgaven gør vi status på 22 centrale områder. Vi har samlet status i et sammendrag, eller du kan læse mere om den seneste udvikling og de vigtigste anbefalinger på hvert af de 22 områder i hver deres delrapport. Se alle 22 delrapporter eller læs sammendraget her.


De udvalgte problemstillinger tager udgangspunkt i en liste over de 10 største udfordringer for Danmark set i lyset af Handicapkonventionen:

  • Retlig beskyttelse
  • Fordomme
  • Tilgængelighed
  • Selvbestemmelse
  • Institutionalisering
  • Psykiatri
  • Uddannelse
  • Sundhed
  • Arbejdsmarked
  • Politisk medbestemmelse.

Udfordringerne på listen er udvalgt af Institut for Menneskerettigheder, enten fordi de har betydning for rigtig mange personer med handicap, eller fordi de rammer nogle personer med handicap særlig hårdt.

I delrapporten sætter vi fokus på enkelte af disse overordnede emner: tilgængelighed, tvang i psykiatrien, selvbestemmelse, politisk medbestemmelse, inklusion på arbejdsmarkedet og lige adgang til sundhed.

Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk