none

Status 2013: Ældre

Ældre mennesker har ret til værdighed, personlig integritet og skal beskyttes mod nedværdigende behandling. Danmark kan styrke indsatsen for at sikre ældre menneskers rettigheder på flere områder. Kapitlet indeholder følgende temaer:

  • Beskyttelse af svage ældre mod overgreb
  • Demente ældres pleje
  • Digitalisering af kommunikation med det offentlige.

BESKYTTELSE AF SVAGE ÆLDRE MOD OVERGREB

Mange svækkede ældre vil være omfattet af FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap (Handicapkonventionen), der beskytter personer, der har en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller motorisk funktionsnedsættelse. Ifølge Handicapkonventionen skal myndighederne træffe alle passende lovgivningsmæssige, administrative, sociale, uddannelsesmæssige og andre foranstaltninger til at beskytte personer med handicap mod enhver form for udnyttelse, diskrimination samt vold og misbrug, både i og uden for hjemmet.

Omfanget af overgreb på ældre er usikkert. Der findes imidlertid undersøgelser blandt gruppen af svækkede ældre, som rapporterer om meget hyppige oplevelser af overgreb i forskellige former. Der findes imidlertid ingen retningslinjer for, hvordan overgreb håndteres. Endvidere savnes dokumentation for plejepersonalets og andre faggruppers viden og oplevelser af deres muligheder for at forebygge og gribe ind i forhold til overgreb over for ældre i og uden for hjemmet.

Læs mere:

Vi tilstræber, at vores pdf’ede publikationer m.m. er egnede til at blive læst af skærmlæser. Skulle du opleve problemer, så kontakt venligst digital redaktør, Stine Juhl Nielsen på stni@humanrights.dk

Medarbejdere