Status 2013: Introduktion til menneskeretten

DANMARKS MENNESKERETLIGE FORPLIGTELSER

Danmark har tilsluttet sig menneskeretlige forpligtelser både nationalt og internationalt. Nationalt beskytter grundloven en række centrale menneskerettigheder. Internationalt har Danmark indgået en række aftaler (konventioner/traktater) om beskyttelse af menneskerettigheder. Disse aftaler hører under forskellige organer, særligt FN, Europarådet og EU.

TO FORMER FOR RETTIGHEDER

Der sondres i menneskeretten mellem civile og politiske rettigheder på den ene side og økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder på den anden side. Rettighederne er indbyrdes forbundne, men der er væsentlige forskelle på, hvordan de forskellige former for rettigheder gennemføres.

Uanset hvilken type af rettigheder der er tale om, må der ikke diskrimineres. Ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og retten til en retfærdig rettergang er eksempler på civile og politiske rettigheder. Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder er for eksempel retten til sundhed og retten til en tilstrækkelig levefod.

FORTOLKNING AF MENNESKERETTIGHEDER

Den internationale menneskeret er baseret på principper om, at statens indgreb i rettigheder skal være lovlige og forholdsmæssige. Der gælder desuden et legalitetsprincip, et proportionalitetsprincip og et diskriminationsforbud.

Legalitetskravet indebærer, at indgreb i de beskyttede rettigheder skal have grundlag i national ret, der skal være offentliggjort og rimelig forudsigelig.
I proportionalitetsvurderingen indgår på den ene side hensynet til beskyttelsen af rettigheder og på den anden side hensynet til modstående interesser.

Afvejningen beror på en juridisk vurdering af betydningen af de modstående interesser: Hvor vigtig er rettigheden, hvor alvorligt er indgrebet i individets rettighed, hvor vigtigt er det forfulgte formål/den modstående interesse, og hvor stor betydning har indgrebet for varetagelsen af formålet/den modstående interesse.

Diskriminationsforbuddet betyder, at der ikke må diskrimineres – hverken når der gøres indgreb i rettigheder eller i øvrigt, når lovgivning mv. håndhæves og ændres.

OVERVÅGNING AF MENNESKERETTIGHEDERNE

Når en konvention eller en traktat er blevet vedtaget af en international organisation, for eksempel FN, skal organisationens medlemsstater beslutte, om de vil bindes af aftalen. Det sker, når de ratificerer aftalen. Herefter er staten forpligtet til at efterleve aftalens indhold i statens nationale lovgivning og praksis. Ratifikation betyder også, at statens borgere kan påberåbe sig aftalens bestemmelser over for administrative myndigheder og domstole, hvis borgeren mener, at aftalens bestemmelser er blevet overtrådt.

I FN-regi bliver der holdt øje med, at medlemsstaterne overholder de menneskeretlige forpligtelser, som de har påtaget sig. Det sker navnlig via komitéer knyttet til konventionerne og gennem FN’s Universelle Periodiske Bedømmelse (UPR) og FN’s særlige procedurer.

Under Europarådet er der etableret flere overvågningsorganer, for eksempel Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), som giver alle personer mulighed for at håndhæve deres rettigheder.

I EU kaldes menneskerettigheder oftest for grundlæggende rettigheder. EU-domstolen og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder overvåger, at rettighederne bliver overholdt.

Danmark beskytter, overvåger og håndhæver menneskerettighederne på flere niveauer. Enhver kan kræve, at de internationale aftaler, som Danmark har ratificeret, bliver overholdt af offentlige myndigheder, og der kan rejses sag ved de danske domstole, hvis en eller flere bestemmelser i aftalerne er krænket. Dette gælder også krænkelser af menneskerettigheder, der følger af grundloven og anden national lovgivning.

Institut for Menneskerettigheder har til opgave at bidrage til at beskytte og fremme menneskerettighederne. Dette sker i samspil med de internationale kontrolmekanismer samt andre nationale overvågningsorganer.

Læs den fulde tekst og samtlige anbefalinger på www.menneskeret.dk/status.