Erklæring kan styrke Menneskerettighedsdomstolen
Regeringen har den 5. februar fremlagt et udkast til den såkaldte København-erklæring om Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Regeringen skal nu forhandle udkastet med de øvrige 46 medlemmer af Europarådet med henblik på vedtagelse på en regeringskonference i midten af april.
Institut for Menneskerettigheder er glad for, at regeringens udkast ikke er et direkte opgør med det europæiske menneskerettighedssystem.
”Udkastet tager udgangspunkt i, at Menneskerettighedsdomstolen er en helt afgørende institution i Europa, og regeringen lægger ikke op til et grundlæggende opgør med Domstolen,” siger direktør Jonas Christoffersen.
Regeringens udkast indeholder imidlertid meget klare og markante signaler om, at regeringen ønsker en udvikling, hvor de europæiske lande får en større indflydelse på udviklingen af de europæiske menneskerettigheder end hidtil.
”Regeringen balancerer på en knivsæg, da der er et behov for en konstruktiv dialog om udviklingen af menneskerettighederne uden at kompromittere domstolens uafhængighed. Det bliver spændende at se, om regeringerne kan få enderne til at mødes på en måde, så det rent faktisk bliver til gavn for menneskerettighederne i Europa,” siger Jonas Christoffersen.
Institut for Menneskerettigheder vurderer samlet set, at regeringens udkast er i god tråd med den reformproces af Menneskerettighedsdomstolen, der løber fra 2010-2019.
Regeringen fokuserer således på de væsentligste udfordringer:
-
Gennemførelsen af Menneskerettighedskonventionen i de 47 lande
-
Menneskerettighedsdomstolens mulighed for at håndtere de mange klagesager
-
Balancen mellem Domstolen og medlemsstaterne.
Direktør Jonas Christoffersen hæfter sig navnlig ved, at erklæringen lægger op til at fortsætte reformprocessen efter 2019, idet regeringen fremhæver behovet for at gennemføre yderligere analyser af Domstolens mulighed for at håndtere sin sagsmængde:
”Menneskerettighedsdomstolen er fortsat overbelastet, og der er ingen udsigt til, at Domstolen inden for de nuværende rammer kan komme til at behandle sagerne inden for rimelig tid. Hvis erklæringen ender med at man får gjort noget effektivt ved sagspuklen, så er det godt nyt for menneskerettighederne i Europa,” siger direktør Jonas Christoffersen.
Dokumenter
Læs mere
- FAKTAARK: Domstolens udfordringer
- FAKTAARK: Domtolens udvikling
- Menneskerettighedsdomstolens kommentarer til København-erklæringen
- NGO-reaktion på København-erklæringen
- BLOG: "The European Court of Human Rights’ View of the Draft Copenhagen Declaration"
- NYHED: "Menneskerettighederne er danskernes stærkeste beskyttelse"
- NYHED: "Brug formandskabet til at styrke menneskerettighederne"
- DEBAT: "Menneskeretsdirektør til regeringen: Lad indenrigspolitikken blive hjemme"
- KRONIK: "Menneskerettighedsdomstolen under forandring"
- KRONIK: "Menneskerettigheder er menneskeskabte - derfor skal vi naturligvis kunne diskutere dem"