13 menneskerettighedsområder, der skal forbedres i Danmark
Der er særligt 13 områder, som bør være i fokus, når Danmarks efterlevelse af menneskerettighederne skal undersøges af FN’s Menneskerettighedsråd i maj 2021. Det påpeger Institut for Menneskerettigheder i en ny rapport til FN.
Hvert femte år skal FN’s Menneskerettighedsråd vurdere Danmarks samlede indsats for at leve op til de FN-konventioner, som Danmark har tiltrådt. Det sker i den såkaldte Universelle Periodiske Bedømmelse (UPR).
Som forberedelse til bedømmelsen i Menneskerettighedsrådet har Institut for Menneskerettigheder indleveret sin såkaldte parallelrapport til FN. Rapporten indeholder instituttets beskrivelse af de vigtigste udfordringer for menneskerettighederne i Danmark og Grønland. Rapporten rummer også en række anbefalinger til, hvordan problemerne kan løses, og den skal hjælpe Menneskerettighedsrådet til at vurdere Danmarks indsats.
Udover parallelrapporten indleverer instituttet en række bilagsanbefalinger, og har sammen med Grønlands Råd for Menneskerettigheder udarbejdet en række anbefalinger, der omhandler Grønland.
Formålet med FN’s Universelle Periodiske Bedømmelse – ofte blot kaldet UPR – er at forbedre menneskerettighederne i praksis ved at kontrollere staternes implementering af menneskerettighederne. Det er FN’s Menneskerettighedsråd, der foretager eksaminationen af forholdende i medlemsstaterne.
Alle 193 FN-lande skal have gennemgået deres standarder og opfyldelse af forpligtelser på menneskerettighedsområdet. På den måde er bedømmelsessystemet universelt. Alle lande skal til ”eksamen” i menneskerettigheder et efter et. Bedømmelseskriterierne er derfor også de samme.
På baggrund af UPR-eksaminationen for Danmark udarbejder FN's Menneskerettighedsråd en række anbefalinger til, hvordan forholdene i Danmark kan blive bedre.
Sidste gang Danmark gennemgik UPR-eksaminationen var i 2016. Her fik Danmark 199 anbefalinger. Den danske stat accepterede 120 af anbefalingerne fuldt ud, mens 14 anbefalinger blev delvist accepteret. Danmark afviste de resterende anbefalinger.
De første UPR-eksaminationer fandt sted i 2008, mens Danmark blev eksamineret for første gang tre år efter i 2011.
Parallelrapporten:
Forud for UPR-eksaminationen indsender Institut for Menneskerettigheder en rapport til FN’s Menneskerettighedsråd – den såkaldte parallelrapport. Instituttet bidrager i processen som Danmarks nationale menneskerettighedsinstitution.
De nationale menneskerettighedsinstitutioner som os selv spiller to vigtige roller i UPR-processen. Dels er vi med til at klæde Menneskerettighedsrådet på til at foretage eksaminationen, da vi kender til de nationale menneskeretlige udfordringer. Dels er vi med til at informere om UPR-processen i vores eget land, så fx civilsamfundet, offentligheden og andre nationale aktører kender til eksaminationen og kan bidrage med deres viden om menneskerettighedssituationen i landet.
I foråret 2020 afholdt instituttet i samarbejde med Udenrigsministeriet og en række universiteter borgerhøringer rundt om i landet for at høre, hvad danske borgere mente var vigtigt at inkludere i eksaminationen af Danmark.
Vores parallelrapport indeholder beskrivelser af de udfordringer og problemer med menneskerettighederne i Danmark, som instituttet finder centrale. Den er også med til at udpege de områder, hvor vi mener, at menneskerettighedsrådets eksamination kan hjælpe os med at få menneskeretlige ændringer igennem. I rapporten peger vi også selv på en række anbefalinger til at løse udfordringerne.
Ud over Institut for Menneskerettigheder har en række danske civilsamfundsorganisationer og Grønlands Råd for Menneskerettigheder også sendt rapporter til FN om, hvordan Danmark lever op til menneskerettighederne.
Danmark bør forbyde isolationsfængsling
Isolationsfængsling – såkaldt strafcelle – er den hårdeste disciplinærstraf, en indsat kan idømmes. Alligevel er det sket massiv stigning i anvendelsen af langvarig strafcelle i løbet af de seneste fem år. Derfor er det en af de menneskeretlige udfordringer, Institut for Menneskerettigheder peger på i sin rapport til FN.
I 2015 skete det syv gange, at en indsat blev straffet med isolation i mere end 14 dage. I 2019 var det tal steget til 705.
I september åbnede regeringen op for, at behovet for nye regler omkring strafcelle skulle genovervejes, det fremgik af Danmarks svar på en rapport fra Europarådets Torturkomité. Men det kan ikke længere være et spørgsmål om, hvorvidt der er behov for at overveje en ændring af dansk isolationspraksis, siger Louise Holck, direktør for Institut for Menneskerettigheder.
”Dansk disciplinærpraksis er på kant med Danmarks menneskeretlige forpligtelser. Der er sket et skred i brugen af strafcelle i Danmark. Det kan derfor ikke længere være et spørgsmål om, hvorvidt der er et behov for at ændre reglerne på området. I vores parallelrapport opfordrer vi derfor til, at dansk fængselslovgivning bliver bragt i fuld overensstemmelse med FN’s minimumsregler for behandling af fanger. Brugen af strafcelle i mere end 15 dage bør desuden helt forbydes.”
Behov for at sikre retssikkerheden i psykiatrien
Institut for Menneskerettigheder peger i rapporten blandt andet også på, at brugen af tvang i psykiatrien bør reduceres markant.
I september i år blev Danmark dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol for at havde forbrudt sig mod Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 om tortur, umenneskelig og nedværdigende behandling. Dommen faldt, fordi danske Niels Lund Aggerholm fik medhold i, at det var et brud med hans menneskerettigheder, da han lå bæltefikseret i uretmæssig lang tid under en psykiatrisk behandlingsdom i 2013.
Europarådets Torturforebyggelseskomité har også tidligere rettet en skarp kritik af Danmarks brug af tvang i psykiatrien. Der er ifølge Louise Holck et øget behov for at sikre, at brugen af tvang nedbringes, og at de retssikkerhedsmæssige garantier styrkes for børn i det psykiatriske system.
”Vi kan se, at brugen af tvang overfor børn i psykiatrien er steget siden 2011. Det er stærkt bekymrende, at børn under 15 år ikke er dækket af de samme procedurer og garantier, som børn over 15 år og voksne. I vores rapport opfordrer vi derfor til, at lovgivningen om tvang i det psykiatriske system ændres, så børn under 15 år sikres de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger og standarder som børn, der er over 15 år, er dækket af,” siger Louise Holck.
National handlingsplan mod hadforbrydelser
I rapporten understreger instituttet også behovet for en handlingsplan mod racisme og hadforbrydelser. Tal fra den seneste offerundersøgelse peger på, at mellem 3.600 og 5.000 personer årligt oplever at blive udsat for overfald, der er racistisk motiverede.
Instituttet anbefaler derfor, at der udvikles en national handlingsplan til at bekæmpe religiøst eller racistisk motiverede hadforbrydelser og sikre, at sagerne efterforskes effektivt, og gerningsmændene retsforfølges.
Læs alle instituttets anbefalinger til den danske stat her.
- Oktober 2020: Institut for Menneskerettigheder og NGO’erne afleverer deres rapporter til sekretariatet for FN’s højkommissær for menneskerettigheder. Rapporterne samles og samskrives af sekretariatet i en opsummeringsrapport, der kaldes ”summary of stakeholders’ information”.
- Februar 2021: Den danske stat sender sin rapport til FN’s Menneskerettighedsråd.
- Maj 2021: Menneskerettighedsrådet eksaminerer Danmark og Grønland. Efterfølgende resulterer eksaminationen i en rapport med en række anbefalinger til Danmark.
- September 2021: Forventet tidspunkt for præsentation af, hvilke anbefalinger Danmark accepterer.