Ny rapport: Det kan være brud på menneskerettighederne at splitte syriske familier
Institut for Menneskerettigheder retter i ny rapport kritik mod de danske myndigheders vurderinger i sager om syriske flygtninge, der står til at få inddraget deres opholdstilladelse. Myndighederne lægger nemlig ikke tilstrækkelig vægt på retten til privat- og familieliv.
”Vi vurderer, at den danske fortolkning af retten til privat- og familieliv i nogle sager er for snæver. Familier risikerer at blive skilt ad, fordi myndighederne ikke vurderer familien samlet,” siger Nikolas Feith Tan, der er seniorforsker på Institut for Menneskerettigheder med ekspertise i flygtningeret.
Familier risikerer at blive skilt ad, fordi myndighederne ikke vurderer familien samlet.
Selvom det er et krav ifølge Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, foretager Udlændingestyrelsen ikke en samlet vurdering af familielivet. Sager med flygtninges og deres familiesammenførte familiemedlemmer bliver for eksempel behandlet i hver sit nævn, Flygtningenævnet og Udlændingenævnet.
Problematisk sammenligning
Retten til familie- og privatliv indbefatter også, at myndighederne skal tage stilling til, hvor stærk den enkeltes tilknytning er til Danmark. De børn og unge, der har lært dansk, fået danske venner og taget en uddannelse, siden de kom til Danmark i 2015, kan føle sig stærkt tilknyttet.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har endnu ikke behandlet sager om inddragelse af syriske flygtninges opholdstilladelser, efter at forholdene i Syrien har ændret sig. Udlændingestyrelsen læner sig i stedet op ad praksis fra Menneskerettighedsdomstolen i sager, der hovedsageligt handler om kriminelle udlændinge.
I rapporten ’Man kan aldrig føle sig sikker’ undersøger Institut for Menneskerettigheder flygtninges retssikkerhed under inddragelsesprocessen.
Rapporten består af en menneskeretlig analyse af kriterierne for myndighedernes vurderinger i inddragelsessager, en forvaltningsretlig analyse af sagsbehandlingen undervejs i inddragelsesprocessen og en kvalitativ analyse af de berørte flygtninges erfaringer baseret på interviews med 23 syriske flygtninge og familiesammenførte familiemedlemmer i Danmark.
”De syrere, der har fået opholdstilladelse i Danmark, er ikke kriminelle, men flygtninge, der integrerer sig i landet. Derfor er det menneskeretligt problematisk, at Udlændingestyrelsen bruger Domstolens praksis i forhold til udvisning af kriminelle udlændinge, når de vurderer syriske flygtninges tilknytning til Danmark,” siger Nikolas Feith Tan.
Udlændingestyrelsen, Flygtninge- og Udlændingenævnet blev med lovændringerne i 2019 bedt om at opdatere et notat, der beskriver Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis på området. Kapitlerne om retten til privatliv og retten til familieliv i praksis er stadig under udarbejdelse.
Alt imens har 100 af de 1.000 syriske flygtninge i Danmark mistet deres opholdstilladelse
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at:
- Udlændingestyrelsen sikrer en grundig menneskeretlig vurdering af retten til respekt for privat- og familieliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8 i sager, der handler om voksne børn og om børns selvstændige tilknytning til Danmark.
- Udlændinge- og Integrationsministeriet tager initiativ til at ændre reglerne efter udlændingeloven, så Flygtningenævnet behandler inddragelsessager for flygtninge og familiemedlemmer samlet i anden instans med det formål at sikre en samlet vurdering af familielivet, hvilket er forudsat efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
- Udlændinge- og Integrationsministeriet tager initiativ til at få undersøgt sagsbehandlingstiderne i inddragelsessager i Udlændingestyrelsen, Flygtningenævnet og Udlændingenævnet med henblik på at vurdere, om disse er acceptable.