Corona-relateret had rammer minoriteter i det offentlige rum
Pia Rasmussen fortæller i rapporten, at hun er særligt sårbar over for smitte med corona pga. immundefekter, så hun bærer mundbind for at beskytte sig selv
”Det er da utroligt, som I bare kommer herop og forpester det hele.”
”Det er jer, der kommer med de her sygdomme.”
”Føj”, bliver der sagt og spyttet på jorden ved siden af.
I rapporten defineres had i det offentlige rum som oplevelser med vold, trusler, chikane, tilråb eller negative kommentarer, der er motiveret af had eller modvilje mod personer på grund af deres etnicitet, hudfarve, handicap, seksualitet, kønskarakteristika, kønsidentitet eller kønsudtryk.
Det er blot få ud af en lang række eksempler, som Institut for Menneskerettigheder har indhentet fra mere end 2000 minoritetspersoner. Beskrivelserne er indhentet til en kvalitativ undersøgelse, der dokumenterer, at forskellige minoriteter har været særligt udsat for had i det offentlige rum under COVID‐19‐epidemien.
Undersøgelsen omfatter adopterede fra udlandet, etniske minoritetspersoner, LGBTI+-personer og personer med handicap.
Tomme gader forstærker frygten
Instituttet iværksatte undersøgelsen efter at Danmark lukkede ned. Her begyndte beretningerne om chikane og hadforbrydelser især i begyndelsen mod personer med asiatisk udseende at dukke op og eskalere i slipstrømmen af de mange nye restriktioner og som sandsynlig konsekvens af stigende frygt for smittefare.
Hadefulde ytringer er noget vi ser alt for ofte i Danmark, og vi har derfor anbefalet regeringen at fremsætte en handlingsplan for at komme det til livs
Krisen lagde store dele af gaderne tomme i lange perioder. Manglen på mennesker i gadebilledet har gjort udsatte grupper mere utrygge. Sker det, at en fremmed kommer med tilråb eller opfører sig truende, er der ingen til at sige fra eller støtte den udsatte. Og det gør frygten for at bevæge sig i det offentlige rum endnu større for minoriteter, fremgår det af rapporten.
”Flere fra vores undersøgelse fortæller os, at de aldrig har følt sig sikre i det offentlige rum. Det forstærkes yderligere, når gaderne er tomme, og der ingen vidner er til chikanen og de hadefulde ytringer. Hadefulde ytringer er noget vi ser alt for ofte i Danmark, og vi har derfor anbefalet regeringen at fremsætte en handlingsplan for at komme det til livs,” siger Maria Ventegodt, ligebehandlingschef hos Institut for Menneskerettigheder.
Vælger isolation for at undgå chikane
Af undersøgelsen fremgår det også, at minoriteter, der ikke føler sig trygge i det offentlige rum, begrænser deres normale adfærd. Nogle vælger sågar at blive hjemme og isolerer sig for at skåne sig selv for hadefulde angreb snarere end for smittefare. Især minoritetspersoner med børn har valgt at skærme sig fra det offentlige rum for at skåne børnene for ubehagelige oplevelser.
Had og diskrimination i det offentlige rum eksisterede desværre også før epidemien, men corona-krisen har forstærket oplevelsen for de her grupper.
Corona forstærker et eksisterende problem, der kræver handling
De ovenstående eksempler er ikke et resultat af epidemien alene. I rapporten fortæller flere, at corona-krisen og dens medførte konsekvenser så som smittefrygt, isolation og hele nedlukningen af Danmark blot forværrer et problem, som mange allerede havde før corona:
”Had og diskrimination i det offentlige rum eksisterede desværre også før epidemien, men corona-krisen har forstærket oplevelsen for de her grupper. Derfor er der brug for politisk handling. Vi anbefaler, at regeringen udvider beskyttelsen mod diskrimination, og udarbejder handlingsplaner til bekæmpelse af hadefulde ytringer og hadforbrydelser mod minoriteter, som Norge og Sverige allerede har gjort,” siger Maria Ventegodt.
Hent hele rapporten og/eller se Institut for Menneskerettigheders anbefalinger på link øverst til højre op siden (desktop) eller nederst (mobil).