Danskerne siger ja til videoovervågning, men nej til overvågning af e-mails
Ifølge SikkerhedsBranchen holder omkring 1,5 millioner overvågningskameraer øje med borgernes færden i Danmark. Det bekymrer ikke umiddelbart danskerne, for mere end fire ud af fem danskere mener, at den danske stat skal kunne overvåge borgerne med kameraer. Til gengæld mener kun én ud af fire, at staten skal kunne samle informationer om borgere uden at informere dem om det.
Sådan lyder nogle af konklusionerne i en undersøgelse af danskernes værdier, som netop er udgivet i bogen Usikker Modernitet – Danskernes værdier fra 1981 til 2017. Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, har skrevet bogens kapitel om danskernes holdning til overvågning.
”1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.
2. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed."
”Når det kommer til videoovervågning, vil et flertal af danskerne gerne lade staten overvåge os. Det hænger formodentligt sammen med, at vi gennem mange år har haft videoovervågning i det offentlige rum, så vi har vænnet os til det, og at vi forbinder det med tryghed og bekæmpelse af kriminalitet. Samtidig er det også en meget konkret og synlig type af overvågning,” siger Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.
I undersøgelsen blev de adspurgte bedt om at forholde sig til tre typer af statslig overvågning: ’videoovervågning’, ’overvågning af e-mail og anden internetkommunikation’ og ’informationsindsamling uden folks viden’.
Unge mest kritiske over for videoovervågning
Når det kommer til skepsis, viser analysen, at det er de unge og borgere med lang videregående uddannelse, der generelt er mest kritiske overfor videoovervågning.
”Det kan skyldes, at de unge er mindre optagede af tryghed og kriminalitetsbekæmpelse, eller at de vægter personlig frihed højere end ældre borgere. Det kan også skyldes, at vi har at gøre med en generation, der har andre grænser og krav i forhold til, hvad staten må og ikke må. Det bliver spændende at se, om det har ændret sig i næste værdiundersøgelse om syv år,” vurderer Rikke Frank Jørgensen.
Analysen viser imidlertid, at når det kommer til spørgsmålet om informationsindsamling uden folks viden, er det de ældste aldersgrupper, der er mest kritiske. Det kan ifølge Rikke Frank Jørgensen skyldes, at statens generelle informationsindsamling ikke opfattes som så tæt forbundet med at skabe tryghed og bekæmpe kriminalitet.
”Samtidig ser vi for alle tre overvågningstyper, at der er store forskelle afhængigt af politiske holdninger. Tilhængere af venstrefløjspartier er generelt mere kritiske over for overvågning, dog undtaget Socialdemokratiets støtter, der er mere positive overfor overvågning,” siger hun.
Jo mindre tillid til andre nationaliteter, jo mere positiv over for overvågning
”For alle tre overvågningstyper er der en sammenhæng mellem holdningen til overvågning og holdningerne til terror og mennesker med andre nationaliteter. De, der mener, at beskyttelse mod terror er vigtigt eller temmelig vigtigt, er mere tilbøjelige til at synes godt om overvågning. Ligeledes er de, der er mindre tillidsfulde over for mennesker af en anden nationalitet, mere positive over for overvågning,” siger Rikke Frank Jørgensen og tilføjer:
”Vi ser også en sammenhæng mellem tillid til systemet og holdningen til overvågning, hvor personer, der har meget tillid til politiet og regeringen, er mere positive over for at give staten ret til at overvåge borgerne.”
Lav opbakning til danske regler om logning
I Danmark er Folketinget i færd med at revidere de danske logningsregler ovenpå en dom ved EU-retten, som Sverige fik for mere end to år. Ved logning gemmer teleselskaber oplysninger om, hvem deres kunder kommunikerer med, hvornår de gør det, og hvor de opholder sig. Politiet kan efterfølgende få adgang til oplysningerne, hvis det er relevant for en sag om alvorlig kriminalitet.
Logning svarer til kategorien ’overvågning af e-mail og anden internetkommunikation’ i værdiundersøgelsen, og undersøgelsen viser stor modstand mod denne form for overvågning. Kun en fjerdedel af de adspurgte danskere mener, at staten bør have mulighed for at overvåge danskernes e-mail og anden internetkommunikation.
”Vi har nu både en EU-dom og tre fjerdedele af den danske befolkning, der siger, at de danske logningsregler ikke er i orden. Det ser jeg som en direkte opfordring til politikerne,” siger Rikke Frank Jørgensen.