Flere børn og unge bliver anbragt af sociale årsager under fængselslignende vilkår

En ny undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder viser, at både antallet og andelen af børn og unge, der anbringes på sikrede institutioner af sociale årsager, er steget markant på de sidste ti år.

I 2010 var under hver tyvende anbringelse en social anbringelse (4,6 %), svarende til 34 anbringelser, mens det i 2019 var næsten hver tredje (31,8 %), svarende til 148 sociale anbringelser.

Det er sket i en periode, hvor det samlede antal anbringelser på sikrede institutioner har været stærkt faldende i takt med den faldende ungdomskriminalitet.

Hovedårsagen til, at børn og unge ender på en sikret institution, er nemlig, at de enten er dømt eller under mistanke for at have begået alvorlig kriminalitet. En sikret institution fungerer i den sammenhæng som et alternativ til fængsel eller arresthus for blandt andet at undgå, at unge anbringes sammen med voksne afsonere eller varetægtsarrestanter.

Massive indgreb uden individuelle hensyn

Fordi de sikrede institutioner i høj grad er indrettet til at skulle fungere som alternativ til arresthuse og fængsler, har de flere lighedstræk med Kriminalforsorgens institutioner. Det gælder blandt andet i forhold til de fysiske rammer med indhegning, låste døre og sikrede vinduer. Men også hverdagen på institutionerne er præget af massive begrænsninger i de anbragtes frihed:

”Vores undersøgelser peger på, at det i højere grad er institutionens regler end den unges individuelle behov, der afgør hvilke rammer og restriktioner, den enkelte bliver underlagt. Nogle  børn og unge bliver underlagt besøgsrestriktioner og begrænsninger i deres frihed, så de eksempelvis ikke kan have egen telefon eller computer og dermed frit kontakte venner eller familie. Det sker fordi de er anbragt sammen med unge, der er dømt eller mistænkt for alvorlig kriminalitet, og som derfor er underlagt telefonkontrol m.v.”, siger Nikolaj Nielsen, chefkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder.

Sammensat gruppe af børn og unge med komplekse udfordringer

Socialt anbragte børn og unge bliver derimod placeret på en sikret institution, fordi de enten er til fare for sig selv eller andre, eller fordi det vurderes, at deres socialpædagogiske behov kun kan afklares under særligt skærmede rammer.

Der er tale om en sammensat gruppe af børn og unge, som kan have udfordringer med misbrug, psykiske lidelser, kognitive funktionsnedsættelser og sociale problemer. De kan også have begået kriminalitet, men det er ikke en betingelse for at blive anbragt på en sikret institution.

”Børn og unge, som ikke har begået kriminalitet eller kun har begået mindre lovovertrædelser, bliver anbragt side om side med unge, der er mistænkt eller dømt for alvorlig kriminalitet om som typisk er ældre. Eksempelvis kan en ung pige, der tidligere har været udsat for seksuelle overgreb og lider af alvorlig selvskade, blive anbragt på en afdeling med drenge, der er mistænkt eller dømt for vold, seksuelle overgreb eller anden personfarlig kriminalitet”, siger Nikolaj Nielsen, chefkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder.

Behov for en lovændring

På baggrund af resultaterne i rapporten vurderer Institut for Menneskerettigheder, at en effektiv beskyttelse af socialt anbragte børn og unges fundamentale rettigheder ikke kan sikres, så længe disse børn og unge bliver anbragt under de forhold og i det miljø, som i dag gør sig gældende på de sikrede institutioner. Institut for Menneskerettigheder anbefaler i rapporten at ændre serviceloven, således at børn og unge ikke kan anbringes under fængselslignende forhold, når anbringelsen er begrundet i sociale årsager.

”Vi ønsker en lovændring så børn og unge ikke oplever massive indgreb i deres rettigheder uden, at der en konkret begrundelse herfor. De skal i stedet have hjælp og støtte under forhold, der målrettet understøtter den enkeltes udvikling, inklusion og sundhed, ” siger Nikolaj Nielsen.

Endvidere er det instituttets vurdering, at de tilgængelige data om anbringelser på sikret institution er mangelfulde. Det er eksempelvis ikke muligt at fastslå, hvor længe det enkelte barn eller den unge er anbragt på en sikret institution. Instituttet anbefaler på den baggrund, at der tilvejebringes et bedre videns- og datagrundlag vedrørende børn og unge anbragt på sikret institution. Dette vil bidrage til at styrke rettighedsbeskyttelsen af det enkelte barn.