FN advaret om menneskeretlige problemer for patienter i psykiatrien

Stadig flere mennesker udsættes for tvang i det psykiatriske system. Det sker på trods af, at Danmark siden 2015 har haft et officielt mål om at reducere brugen af tvang.

”Tvang er et meget alvorligt indgreb i syge menneskers rettigheder, og det er derfor altafgørende, at det kun bliver brugt, når det er absolut nødvendigt. Alligevel er det udbredt at bruge tvang i det psykiatriske system i Danmark,” siger Nikolaj Nielsen, leder af Institut for Menneskerettigheders arbejde for personer med handicap.

Institut for Menneskerettigheder har netop sendt en

. I rapporten peger instituttet blandt andet på tvang i psykiatrien som et af de største menneskeretlige problemer i Danmark.

Også børn udsættes for tvang

Mens mængden af tvang stiger i psykiatrien, oplever færre psykiatriske patienter at blive bæltefikseret i mere end 48 timer.

”Det er meget positivt, at der bliver færre af de lange bæltfikseringer. Men noget tyder på, at de lange bæltefikseringer bliver erstattet af mildere tvangsforanstaltninger som tvangsmedicinering, og det er problematisk,” siger Nikolaj Nielsen.

I rapporten problematiserer instituttet desuden, at antallet af børn, der har været udsat for tvang i forbindelse med psykiatriske behandlinger er steget siden 2011.

”Ét er, at et stigende antal børn udsættes for tvang. Det er i sig selv et problem. Men problemet forværres af, at børn under 15 år og børn, hvis forældre har givet samtykke til tvangen, ikke har de samme muligheder for at klage over tvangen, som voksne har,” siger Nikolaj Nielsen.

Psykisk syge straffes hårdest

Også i retspsykiatrien er der menneskeretlige udfordringer, som Institut for Menneskerettigheder peger på i

.

I Danmark er udgangspunktet, at psykisk syge er straffri og ikke kan idømmes fx bøder eller fængselsstraf. I stedet idømmes psykisk syge en såkaldt særforanstaltning, som typisk vil være et mindre indgreb som tilsyn eller ambulant behandling, men de kan også udgøre en egentlig frihedsberøvelse – ofte på ubestemt tid.

Det afgørende i særforanstaltninger er ikke, hvor grov kriminalitet man har begået, men hvor syg man er. En særforanstaltning kan derfor vare, så længe der er en risiko for, at personen begår ny kriminalitet.

”Der findes mange eksempler på, at psykisk syge kriminelle dømmes til anbringelse på et psykiatrisk hospital på ubestemt tid, selvom forbrydelsen er ganske ubetydelig og for andres tilfælde alene ville have ført til bødestraf eller betinget fængsel. Det er stærkt problematisk, at der i systemet ikke er et krav om, at foranstaltningen skal være rimelig i forhold til overtrædelsens grovhed,” siger Nikolaj Nielsen.

Antallet af psykisk syge, der er dømt til behandling, er steget betydeligt i de seneste årtier. I 2001 blev 362 idømt en særforanstaltning. I 2016 var tallet steget til 779 særforanstaltninger.

Optakt til eksamination af Danmark

indeholder instituttets forslag til, hvilke emner komitéen skal fokusere på i sin næste gennemgang af Danmarks indsats for at leve op til FN’s Torturkonvention. Det er endnu ikke fastlagt, hvornår forholdene i Danmark skal gennemgås af komitéen, men det bliver sandsynligvis i 2019.

Ud over problemer i psykiatrien og retspsykiatrien peger instituttet i rapporten blandt andet på menneskeretlige problemer i asylsystemet, reglerne for varetægtsfængsling af unge og indsatsen mod vold mod kvinder.

Rapporten peger også på menneskeretlige udfordringer i Grønland. Læs mere om dem her.