Nyhed

FN ser kritisk på flere danske sociale forhold

Et billede af en gruppe migranter
Kriminalisering af hjemløse og begrænset adgang til sundhedsydelser er blandt de ting FN-komité anbefaler den danske stat at kaste et nærmere blik på.

En lang række anbefalinger som FN’s Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder har givet til den danske stat, er nu blevet oversat til dansk af Institut for Menneskerettigheder. Anbefalingerne blev givet på baggrund af komitéens eksamination af økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder i Danmark i efteråret 2019.

I anbefalingerne fremhæver komitéen det stigende antal af hjemløse som bekymrende. Komitéen nævner også den øgede kriminalisering af hjemløshed og tiggeri som bekymrende.

Kriminaliseringen er konkretiseret i flere lovbestemmelser fra 2017, der forbyder hjemløse at sove i ”utryghedsskabende lejre” og udøve ”utryghedsskabende tiggeri”, og som giver politiet mulighed for at give de hjemløse et zoneforbud. FN-komitéen anbefaler, at lovene ophæves. Det er en anbefaling, som Institut for Menneskerettigheder også tidligere har givet.

”Vi var i 2017 ganske kritiske i vores høringssvar, der blev afgivet til flere af disse lovforslag, der kriminaliserede dét at være hjemløs. Vi har nu et lovforslag i høring, der permanent vil indføre forbuddet mod tiggeri, og vi mener stadig, at det er misforstået at prøve at bekæmpe sociale problemer med straf,” siger Louise Holck, vicedirektør, Institut for Menneskerettigheder.

Begrænsede sundhedsydelser til uregistrerede migranter

Komitéen ser med bekymring på de begrænsede muligheder, som uregistrerede migranter har for at få adgang til sundhedsydelser i Danmark. Den begrænsede adgang betyder blandt andet, at gravide kvinder ikke har ret til at komme til kontrolundersøgelser hos lægen, og at børn ikke i udgangspunktet har mulighed for at blive vaccineret eller få foretaget forebyggende undersøgelser. En patient, der ikke har bopæl i Danmark og som opholder sig i landet midlertidigt, har i 2019 heller ikke som udgangspunkt længere haft ret til at modtage gratis akut behandling. Denne ændring rammer også uregistrerede migranter.

Den danske stat er forpligtet til at respektere retten til sundhed, påpeger FN-komitéen i sine anbefalinger. Louise Holck fremhæver også alvorligheden i, at den danske stat begrænser muligheden for sundhedsydelser for nogle persongrupper.

”Prøv at forestille dig, at du selv eller dit barn er alvorligt syg, men du er nødt til at blive væk fra hospitalet, fordi du ikke kan betale for regningen bagefter. Det er en meget alvorlig begrænsning af retten til sundhed,” siger Louise Holck

Risiko for diskrimination i ghettopakken

Den herhjemme meget omtalte og omdiskuterede ghettopakke er også nævnt i FN’s anbefalinger. I anbefalingerne fremhæves det, at ghettopakken krænker folks rettigheder, og at loven er diskriminerende.

I anbefalingerne skriver komitéen, at den ”udtrykker sin dybe bekymring over, at [DK] i modstrid med sine forpligtelser i henhold til internationale menneskerettighedstraktater og den danske grundlov har vedtaget love, som stiller krav om forskelsbehandling på grund af for eksempel national herkomst, social status og bopæl”.

Formålet med loven er at udvikle og afvikle ghettoerne. Det gøres blandt andet ved, at modtagere af visse overførselsindkomster ikke må flytte ind i de hårdeste ghettoområder, og at 1-årige børn i udsatte boligområder skal sendes i et obligatorisk læringstilbud.

Det krænker borgernes frie ret til at vælge sin bopæl og til at vælge sine børns skole, vurderer FN-komitéen. De kalder det også diskrimination, når kategoriseringen af en ghetto blandt andet sker på baggrund af områdets andel af beboere fra ikke-vestlige lande.

”Dette resulterer ikke kun i diskrimination på grund af etnisk oprindelse og nationalitet, men er også med til yderligere at marginalisere disse beboere,” skriver FN-komitéen i sine anbefalinger.

”Det er klart, at når dele af loven bliver beskrevet af FN-komitéen som diskriminerende og krænkende, så er den danske stat nødt til at tage det meget alvorligt. Det er problemer, vi selv har påpeget flere gange, og som vi fortsat vil kigge på med et vagtsomt blik,” siger Louise Holck.