Hvordan skal vi bruge ansigtsgenkendelse i Danmark?
Klokken lidt over 9 onsdag 20. maj dukkede journalist og dagens ordstyrer Henrik Føhns op på skærmen hos de tilmeldte til dagens webinar. Bag Henrik Føhns stod der med store sorte blokbogstaver ”24 Hour SECURITY CAMERA IN OPERATION”. Med det grafiske afsæt bød Henrik Føhns velkommen til dagens debat om overvågning med ansigtsgenkendelsesteknologi. Panelet bestod af Marya Ahktar, specialkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder, Kristian Heegaard, retsordfører for Radikale Venstre, og Peter Skaarup, retsordfører for Dansk Folkeparti.
Ny form for overvågning
Marya Akhtar lagde ud og præsenterede et notat fra Institut for Menneskerettigheder om ansigtsgenkendelse og de menneskeretlige bekymringer, der følger med, fordi ansigtsgenkendelse giver mulighed for en helt ny form for overvågning. En overvågning, som vi slet ikke kender konsekvenserne af, menneskeretligt set. Som Marya Akhtar afslutningsvis sagde, bør danske politikere og politi skrue lidt ned i iveren for at få det indført og først tænke sig rigtig godt om. Tit halter menneskerettighederne bagefter teknologien, men her kan vi stadig nå at gøre det rigtigt fra start. Ansigtsgenkendelse er ligeså personfølsomt som at dele vores DNA med omverdenen, slog Marya Akhtar fast.
Til det var Kristian Hegaard meget enig. Han fortalte, at der til møder mellem retsudvalget og politiet blev diskuteret, om ansigtsgenkendelse ville være et brugbart remedie. Og det ville det helt klart være, lyder det fra politiet. Men selvom politiet kan bruge det som middel til bekæmpelse af kriminalitet, påpeger Kristian Hegaard, at politiet allerede gør et godt stykke arbejde, og i tråd med Marya Akhtar mener han, at det ikke haster med at få ansigtsgenkendelse indført.
Kristian Hegaard sagde i sit oplæg, at det kunne være en glidebane, når først ansigtsgenkendelse var indført. Ville det så også blive brugt, når frk. Jensen fik stjålet sin pung på åben gade, spurgte Kristian Hegaard.
Så langt ville Peter Skaarup ikke gå. Men han opfordrede til at tage det en anelse mere afslappet og kaldte ansigtsgenkendelse ”en slags overbygning på den allerede igangværende videoovervågning”. Ansigtsgenkendelse ville have været et godt middel til at stoppe terroren på Krudttønden, men det kan blandt andet også bruges til bekæmpelse af voldtægter. Derfor vil Peter Skaarup tage ansigtsgenkendelse med til forhandlingsbordet ved de kommende forhandlinger om politiforliget.
Den danske model
Inden Peter Skaarup sluttede af, forklarer han, at han mener, at Folketingets partier skal forhandle sig frem til en ny model, en dansk model til brugen af ansigtsgenkendelse.
Til det var alle enige, men udarbejdelsen af sådan en model kræver en holistisk tilgang, sagde Marya Akhtar. For det er private virksomheder med kommercielle interesser, der ejer teknologien, og de har for øvrigt på globalt plan skabt sig et dårligt ry, fortalte Marya Akhtar. Det dårlige ry kommer blandt andet fra, at private virksomheder ikke er forpligtet til at overholde menneskerettigheder. Derfor er det ikke alle, der overholder dem.
Kristian Hegaard kunne heller ikke understrege nok, at det er en teknologi, man ikke skal tage let på, og kaldte det et intensivt indgreb i vores rettigheder. Det kan have konsekvenser, som er utilsigtet, og derfor kræver det en grundig diskussion, sagde han.
”Det er principielle diskussioner, der skal tages i dag, ellers gør det ondt i morgen,” lød Marya Akhtars afsluttende kommentar i debatten.
Du kan se hele webinaret her:
