Nyhed

Instituttet anbefaler at udskyde solnedgangsklausul i lov om fremmedkrigeres statsborgerskab

Close-up af en bunke danske pas.
Sidste år gjorde Folketinget det midlertidigt muligt at frakende fremmedkrigere deres statsborgerskab uden de fornødne retssikkerhedsmæssige garantier. Nu står loven til at blive gjort permanent.

Institut for Menneskerettigheder har netop sendt et høringssvar til regeringens forslag om at gøre loven om frakendelse af fremmedkrigeres statsborgerskabet permanent. Instituttet gør i høringssvaret opmærksom på, at loven fortsat mangler retssikkerhedsmæssige garantier

Hasteloven om at frakende fremmedkrigere deres statsborgerskab blev stemt igennem efter blot tre dage den 24. oktober sidste år. Dengang blev lovforslaget vedtaget med en såkaldt solnedgangsklausul – en udløbsdato. Denne udløbsdato var oprindeligt sat til den 1. juli 2021, men nu ønsker regeringen at ophæve den, så loven kan blive permanent.

I sit høringssvar til hasteloven opfordrede Institut for Menneskerettigheder i oktober sidste år  Folketinget til at nuancere og præcisere lovforslaget for at sikre retssikkerheden for de mennesker, der mister deres danske statsborgerskab. Helt konkret foreslog instituttet, at alle administrative afgørelser om frakendelse af statsborgerskab automatisk skulle indbringes for en domstol. Det forslag blev ikke imødekommet i loven, og det er heller ikke inkluderet i det nye lovforslag, der vil gøre loven permanent.

Vores kritikpunkter forbliver de samme, og vi fraråder også denne gang, at Folketinget stemmer lovforslaget igennem uden ændringer. Som lovforslaget ser ud, vil de personer, der får frakendt deres danske statsborgerskab, ikke have den fornødne adgang til at få prøvet deres sag ved domstolene, og det er problematisk for retssikkerheden,"
siger Christoffer Badse, monitoreringschef ved Institut for Menneskerettigheder.

Tre sager skal vurderes af domstolene
 
Det fremgår af det nye lovudkast, at fem personer administrativt har fået frakendt deres statsborgerskab som følge af lovændringen fra 2019.Tre af sagerne er indbragt for domstolen. Men det er endnu uvist, hvornår der bliver afsagt dom i sagerne.

”Det ville være oplagt at afvente domstolsprøvelserne, inden Folketinget tager stilling til, om loven skal fortsætte i sin nuværende form,” siger Christoffer Badse, monitoreringschef ved Institut for Menneskerettigheder:  

Institut for Menneskerettigheder anbefaler derfor, at Udlændinge- og Integrationsministeriet sætter forslaget i bero, indtil der er afsagt dom i de tre verserende sager.